Hvis man er bevidstløs, reagerer man ikke på tiltale, berøring eller smerte
Årsager kan være hjertestop, forgiftninger (alkohol/medicin), slag mod hovedet, stofskiftesygdom, f.eks. diabetes, eller forstyrrelser i hjernens blodgennemstrømning
Bevidstløsheden kan være kortvarig eller længerevarende, det afhænger af årsagen
Sørg for at den bevidstløse ligger ned og kan trække vejret frit
Hvis en person ikke trækker vejret, skal man påbegynde hjertelungeredning
Baggrund
Skader eller sygdomme, der påvirker blodgennemstrømning til hjernen, kan føre til bevidstløshed eller påvirket bevidsthed
Hvis du tager dig af en person, som har påvirket bevidsthed (forvirret, konfus, sløv, utydelig tale), så vær opmærksom på, om bevidsthedsniveauet forværres (mere sløv, kontaktbar, langsommere vejrtrækning)
Hvis du mistænker, at personen har fået et brud i nakke- eller rygsøjle, skal du undgå at flytte personen. Hvis det er nødvendigt at få personen over i sideleje, skal du sørge for, at nakke og ryg flyttes i samme plan, så hovedet ikke drejes under vending
Diagnose
En person er bevidstløs hvis:
Personen ikke reagerer på tiltale, ved let rusken i skuldrene eller ved smertestimulering (masser med knoer på brystbenet)
Hvis en person er bevidstløs
Undersøg om der er vejrtrækning ved at
Se om brystkassen bevæger sig
Lyt efter åndedræt
Mærk om der er åndedræt mod din kind
Se efter tegn på skader
Se efter halssmykker eller papirer, der informerer om personen har en sygdom, som f.eks. epilepsi eller diabetes
Førstehjælp
Tegning af liggende person på ryggen, hvor hovedet bøjes bagover, så der kan gives mund til mund.
Hovedet bøjes tilbage
Hvis personen ikke trækker vejret
Se på uret
Tilkald hjælp. Få nogen til at ringe 112, eller gør det selv
Læg personen på ryggen og skab frie luftveje ved at:
Bøje hovedet godt bagover
Løfte hagen frem og opad
Tjek om personen begynder at trække vejret
Vær forsigtig med at bøje personens hoved bagover, hvis der er risiko for brud i nakken
Fjern fremmedlegemer fra personens mund og svælg (mad, slim eller løse tænder)