Hvorfor er unge mere udsat for meningokoksygdom end andre?
Meningokoksygdom eller smitsom meningitis skyldes en bakterie kaldet meningokok (Neisseria menigitidis).
Meningokoksygdom ses i alle aldersgrupper, men den relative forekomst er højest blandt de 0-4 årige efterfulgt af de 15-24 årige og de ældre.
Omkring 8-10 % af jordens befolkning er raske bærere af meningokokker i næsesvælget, men i teenagealderen er det helt op til 20-30 %, der er raske smittebærere.
Der er en sammenhæng mellem social adfærd og bærertilstand. Et studie blandt engelske teenagere har vist at rygning, at kysse og at gå i byen/til fest øgede forekomsten af bærertilstand. Det er også vist, at frekvensen af bærertilstand stiger efter start på fx efterskole eller universitet.
Der er i forbindelse med, at mange mennesker kommer i tæt kontakt under samme tag, fx efterskoler eller college, set udbrud af meningokoksygdom. Så den høje forekomst af bærertilstand og social adfærd er formentlig forklaringen på den større forekomst af meningokoksygdom blandt unge.
Hvad kan man gøre for at beskytte sig selv?
Heldigvis har forekomsten af meningokoksygdom været faldende over de seneste årtier. I 2024 blev der kun anmeldt 26 tilfælde, heraf 4 hos 14-17-årige og 2 hos 18-29-årige.
Meningokokker smitter ved direkte kontakt og ved dråbespredning fra næsesvælg. Man skal generelt have relativ fysisk tæt eller langvarig kontakt (for eksempel ved hoste eller kys) for, at der sker smitte med meningokokker.
Under coronarestriktionerne så man et markant fald i antallet af meningokoksygdom til 10 i 2019. Det viser, at social afstand også mindsker risiko for smitte med meningokokker.
Langt de færreste bærere vil udvikle meningokoksygdom. Det er normalt nysmittede, der udvikler meningokoksygdom.
Der går typisk 2-10 dage, hyppigst 3-4 dage, fra smitte til symptomerne opstår.
Det er vigtigt at være opmærksom på og reagere på symptomer på meningokoksygdom, som typisk er
feber
hovedpine
kvalme og opkastninge
lysskyhed
nakkerygstivhed
kramper
eventuelt et udslæt (petekkier). Petekkier er små røde eller rosa pletter på få millimeters størrelse, der spreder sig over minutter til få timer. Det karakteristiske ved petekkier er, at de ikke forsvinder, når man presser et glas ned over udslættet
Man behøver ikke have alle symptomer, selvom man har meningokokinfektion.
Meningokoksygdom kan udvikle sig til en livstruende tilstand i løbet af få timer. Ved mistanke om meningokoksygdom ring 112.
Personer, som har haft tæt eller langvarig kontakt med en person med mistænkt eller påvist meningokoksygdom vil blive tilbudt forebyggende antibiotika. Nære kontakter er personer, der har sovet under samme tag som patienten inden for 10 dage før sygdomsdebut eller er "kyssekæreste" med patienten.
Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) vil blive kontaktet og lægge plan for smitteopsporing i tilfælde af udbrud.
Vaccination
Der findes flere varianter af meningokokker. Gruppe B, C og W-135 er de, som hyppigst forårsager sygdom i Danmark. Når der i forbindelse med et tilfælde af meningokoksygdom er foretaget gruppebestemmelse af de påviste meningokokker, kan overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) tage stilling til vaccination af personer, der har haft kontakt med et tilfælde.
Flere europæiske lande har indført vaccination mod meningokokker i børnevaccinationsprogrammet, både til spædbørn og teenagere. Dette vil næppe ske i Danmark pga. det faldende antal meningokoktilfælde. Forældre kan vælge selv at betale for vaccination af deres børn/teenagere.
Der har i mange år været vacciner, der beskytter imod meningokokker gruppe ACWY i 5-10 år efter én dosis og de seneste år også vacciner mod meningokokker gruppe B. Der er vacciner, der beskytter mod alle fem serotyper under udvikling.
Ved studieophold i fx USA kan der være krav om vaccination mod meningokokker.
Når unge har feber, skal man undersøge følgende
1. Er han/hun mere end almindelig slap og medtaget?
Alle er utilpasse, når de har feber. De som kender den syge person ved bedst, hvordan vedkommende plejer at være ved feber. Har personen f.eks. fået nok at drikke?
Det vigtigste er at "stole på sin egen utryghed". Hvis man synes, at dette er mere end en "almindelig" feber, eller man føler sig utryg på anden måde, skal man kontakte en læge.
2. Har han/hun kastet op?
Kombinationen af feber og opkast skal tages alvorligt. Hvis en person der har feber kaster op og er alment dårlig, bør man tage kontakt til en læge, i hvert fald hvis man ikke ved, at det drejer sig om en almindelig omgangssyge.
3. Er han/hun stiv i nakken?
Nakkestivhed kan være et tegn på hjernehindebetændelse. Man kan undersøge små børn ved at lægge en hånd under baghovedet og løfte, når barnet ligger på ryggen og slapper helt af.
Større børn, unge og voksne kan undersøges ved at bede dem se på navlen, lægge hagen på brystet eller sætte sig op i sengen og lægge hagen på knæene. Er den syge stiv i nakken, skal man altid tage kontakt til læge.
4. Har han/hun udslæt?
Alvorlig meningokoksygdom kan give små blodudtrædninger i huden. Blodudtrædninger ses som små, røde eller blå-røde prikker. Senere kan udslættet vokse til et eller flere stor(e), blå(t) felt(er).
Tryk et almindeligt, rent drikkeglas mod en af prikkerne og se på den gennem glasset. Hvis prikken også er der, når man trykker på den med glasset, kan det være et tegn på meningokoksygdom. Man skal da øjeblikkeligt kontakte læge.
Husk - at der ikke altid er udslæt ved meningokoksygdom.
Bakterier og sygdom
Meningokoksygdom skyldes, at en bakterietype (meningokokker) kommer over i blodet. Helt raske personer i alle aldre kan i perioder gå rundt med meningokokker i næsesvælget uden at vide det. Dette kaldes at være "bærer" af meningokokker.
Hvis bakterierne kommer over i blodet, kan de slå sig ned i hjernehinderne og medføre hjernehindebetændelse (meningitis) og/eller blodforgiftning (sepsis). Sygdommen kan udvikle sig meget hurtigt og kan i værste fald ende med døden, specielt hvis ikke - men nogle gange også uanset om - den syge får hurtig behandling.
Vil du vide mere?
