Arterielle bensår og fodsår

Eva Susanna Tracz

Speciallæge i hud og kønssygdomme

Fakta

  • Arterielle fod- og bensår er sår, der ikke heler hos en person med åreforkalkning

  • Sårene sidder oftest på tæerne, på fodrand eller hæle

  • Sårene er typisk gule eller sorte, meget smertefulde og ofte dybe

  • Benet bliver blegt, når det løftes

  • Sårene skyldes dårligt kredsløb, der giver iltmangel i vævet

  • Såret kræver ofte udredning og behandling hos karkirurger eller sårlæger

Hvad er et arterielt bensår eller fodsår?

Arterielt fodsår på 2. - 4. tå

Arterielt fodsår på 2. - 4. tå

  • Arterielle sår opstår som følge af iltmangel i hud og underliggende væv pga. nedsat ilttilførsel fra tilstoppede blodkar

  • Arterierne kaldes også pulsårer, og er de kar, der bringer det iltede blod rundt til hele kroppen. Personer med åreforkalkning er derfor i risiko for at udvikle denne type sår. I sjældnere tilfælde kan sårene skyldes andre sygdomme i kroppens pulsårer

  • Åreforkalkning i blodkarrene i maven eller i låret kan give symptomer som gangsmerter, "rygerben", "vindueskiggersyndrom" (claudikatio intermittens), smerter i hvile og sårdannelse

  • Diabetes øger også risikoen for både åreforkalkning, og at der dannes sår

Hvad er symptomerne på arterielt bensår/fodsår?

  • Arterielle bensår er oftest smertefulde. Jo dårligere blodforsyningen er, jo mere ondt gør det. Typisk bliver smerterne værre, når benet løftes op, og de lindres, når benet hænger nedad

  • Typisk vil nogle personer med udtalte smerter i hvile kun finde ro for smerterne, hvis de sidder op og sover i en stol med benene nedad

  • Inden såret er opstået, har der ofte været smerter ved gang

  • Mange personer med arterielle bensår har også åreforkalkning andre steder i kroppen, typisk i hjertet eller hjernen

  • Arterielle sår findes først og fremmest på foden, da det iltede blod har svært ved at nå ud i tæer og forfod

  • Sårene opstår typisk på tåspidser, mellem tæer, hvor tæerne gnider mod hinanden, eller der hvor knoglefremspring giver øget tryk eller gnidning mod fodtøj og lignende, fx ved foddeformiteter (knyster, hallux valgus eller hammertæer) eller på hælen

  • Arterielle sår på tæerne kan også udvikle sig hos personer med dårligt hjerte ved uforsigtig fodpleje og negleklipning eller efter fjernelse af nedgroet negl

  • Arterielle sår er som regel velafgrænsede, de ser ud som om de er udstanset, dvs. med meget tydelige, skarpe kanter. Sårene er relativt dybe. Bunden af såret bløder normalt ikke. Overfladen har en gul, brun og mere sjældent en sort overflade. Huden er kold, blank og bleg, og benets behåring kan være forsvundet

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

  • Nyopståede sår på fødder eller underben og tiltagende smerter i ben og/eller fødder

  • Sortfarvning af tæer, i så fald skal en læge kontaktes

Hvordan stilles diagnosen?

  • På baggrund af de symptomer du har, og lægeundersøgelsen, er diagnosen som regel let at stille 

  • Sårene på foden ses oftest over tåled eller under hælen

  • Lægen vil ofte også tjekke hjerte, blodomløb, lunger og nerver i benene – ud over selve såret og benene

  • Huden er ofte kold, tynd og skrøbelig og har som regel mistet sin behåring

  • Ofte vil lægen ikke kunne føle puls i foden. Når lægen løfter foden, opstår der som regel en afblegning, og når foden hænger ned, bliver den rød

  • For at bekræfte diagnosen bliver man typisk undersøgt med en ankel -eller tåtryksmåling. Her måler man blodtrykket i overarmen og ved anklen eller tæerne ved hjælp af særligt udstyr

  • Hvis blodtrykket ved anklen eller tæer er klart lavere end på armen, bekræfter det, at fodens blodforsyning er nedsat

Hvordan behandles arterielle sår?

  • Målet med behandlingen er at lindre smerter, få såret til at hele op samt meget vigtigt, at forebygge nye sår

  • Det er vigtigt at fjerne eller nedbringe de årsager, der har medvirket til, at åreforkalkningen er opstået, herunder fokus på rygestop, motion og at spise sund mad

  • Samtidig skal diabetes, højt blodtryk og højt kolesterol behandles

Sårbehandling

  • Der er nogen gange mulighed for at få såret til at hele ved at anvende den rigtig sårbehandling, men det er dog ofte nødvendigt med en ballonbehandling eller en bypass-operation i benet

  • Underben og såret rengøres med lunkent postevand, gerne ved brug af håndbruser

  • Hvis såret er tørt, er der ikke behov for at fjerne det døde væv (nekroser), da disse typisk gendannes

  • Er såret fugtigt, skal forbindingen skiftes hyppigere. Man skal også holde øje med betændelse, sårinfektion

Medicinsk behandling

Medicinsk behandling af forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og diabetes er vigtig. 

Kirurgi

Den eneste effektive måde at få såret til at hele på er at gøre blodforsyningen bedre.

  • Ofte foretrækkes ballonbehandling, hvor et kateter føres ind i det forsnævrede blodkar

  • I nogle tilfælde må lægen åbne blodåren for at fjerne åreforkalkningen, eller man anlægger en "omkørsel" uden om stoppet, en såkaldt bypass-operation

  • Det er ikke altid muligt at behandle forsnævringen i blodkarret, hvis den sidder langt ude i de mindste kar. I nogle tilfælde kan tilstanden medføre behov for amputation af den ramte kropsdel

  • Mange sygehuse har teams til behandling af  sår - sårklinikker, ofte med fokus specielt på diabetes. Principperne er at bedre blodforsyningen, fjerne dødt væv, behandle infektioner og beskytte såret for at optimere sårhelingen

Hvad kan jeg selv gøre?

  • Rygestop er det vigtigste, du selv kan gøre for at hindre yderligere forværring

  • Mere motion og sundere mad er også vigtigt

  • Det er vigtigt, at du er omhyggelig med pleje af huden

  • Det er vigtigt at forebygge skader og tryksår

  • Udsatte trykpunkter må beskyttes mod yderligere sårdannelse med velegnet fodtøj og eventuel polstring

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Arterielle sår skyldes næsten altid forstyrrelser i blodforsyningen som følge af udbredt åreforkalkning hos ældre personer eller hos personer med diabetes.

Arterielle sår forværres, hvis ikke man behandler tilstanden.

Er bensår farlige?

Ja, især de arterielle, fordi de er et tegn på udbredt åreforkalkning i kroppen. Personer med disse sår er i risiko for efterfølgende at få en blodprop eller hjerneblødning pga. åreforkalkningen. Der kan opstå behov for amputation af den ramte kropsdel.

Hvor hyppig er arterielt bensår eller fodsår?

Risikoen for i løbet af livet at få bensår er 1-2 %, og for personer over 65 år er risikoen 3-4 %.

I vestlige lande stiger forekomsten af sår i takt med den stigende levealder og med risikofaktorer som rygning, inaktivitet, overvægt og diabetes.

Kan jeg få bensår mere end én gang?

Ja, desværre kan åreforkalkning godt give anledning til sår i begge ben, og sår der tidligere er helet op kan genopstå.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Eva Susanna Tracz

Speciallæge i Hud og kønssygdomme, Hudlægecenter Nord, Aalborg. Klinisk lærer, Aalborg universitet

Nikolaj Eldrup

Overlæge, ph.d., klinisk lektor, Karkirurgisk Klinik, Rigshospitalet

Erling Peter Larsen

Speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen