Tryksår

Hvad er et tryksår?

Det er sår, der opstår, når huden bliver mast/presset sammen, og blodforsyningen falder. Der bruges forskellige betegnelser for tryksår, nemlig liggesår, dekubitalsår og decubitus.

Tryksår skyldes langvarigt tryk mod et hudområde, oftest over et knoglefremspring.

Blodforsyningen til hud, underhud og sommetider muskler bliver dårlig, fordi blodkarrene bliver afklemt mellem knogle og det område, der trykker mod huden. Afløb af lymfevæske fra området bliver ligeledes påvirket. Det medfører, at cellerne i underhuden og musklerne går til, og der opstår et sår.

Tryksår opstår hyppigere hos personer, som

• ikke føler tryk eller smerter (svækket følesans eller bevidstløse)

• er plejekrævende

• har lammelser

• har ligget i sengen i lang tid

Symptomer på tryksår

Tryksår opstår typisk på bestemte steder - på lænden, ved hofterne, anklerne og hælene. Det første tegn er, at huden bliver rød og hævet, i mørke hudtyper mere grålig/lilla.

Efterhånden kan man mærke, at underhuden er forandret, og den bliver som regel misfarvet og blåsort. Først senere kommer der et sår.

Såret kan sammenlignes med et isbjerg - et lille rødt irriteret område på huden med en større skade af ukendt omfang neden under huden.

Hvilke symptomer skal man være særlig opmærksom på?

Huden bliver rød, hævet og ofte lidt fugtig i et trykbelastet område hos en sengeliggende eller immobil person. Det er vigtigt at efterse og vende sengeliggende og stillesiddende personer for at tilse huden regelmæssigt.

Hvordan stilles diagnosen?

Man bør få mistanke til begyndende tryksår hos alle svækkede personer, der får irritation i de områder af huden, der er udsat for langvarigt tryk.

Er såret allerede opstået på et trykudsat knoglefremspring, giver diagnosen ofte sig selv.

Hvordan opstår tryksår?

Tryksår skyldes et langvarigt tryk mod et udsat område af huden. De typiske steder på kroppen, hvor tryksår kan opstå, er

• over korsbenet eller siddeknuderne under ballerne

• ydersiden af hofterne

• ydersiden af anklerne

• på hælene

Personer, som har tabt evnen til at registrere smerte og tryk, er ekstra udsatte. Ofte er de samme personer svækkede, i dårlig ernæringstilstand med nedsat fedt- og muskelfylde, lav blodprocent og infektion

Hos en immobiliseret patient kan et kraftigt tryk forstyrre den lokale blodcirkulation, så der allerede efter 15 minutter kan begynde at opstå tryksår, og på mindre end 3 timer opstår uoprettelige skader. Skaden, som opstår, er afhængig af, hvor kraftig og langvarigt trykket har været.

Forhold som friktion, irritation og stræk i huden på grund af et foldet eller krøllet lagen eller nattøj kan nogle gange bidrage til tryksår.

Fugtighed fra sved eller urin opløser huden og gør, at der lettere dannes tryksår.

Hvem får tryksår?

Plejekrævende, bevidstløse, lammede og kørestolsbrugere. Svækkede patienter i dårlig ernæringstilstand er ekstra udsatte. I princippet kan alle dog få tryksår, hvis et område på kroppen trykbelastes i længere perioder.

Behandling af tryksår

Den vigtigste behandling er at forebygge, at der udvikles tryksår.

I behandlingen af tryksår indgår altid aflastende forhold, der skal forhindre, at tilstanden bliver værre. I starten af udviklingen af et tryksår er det nødvendigt at iværksætte alle forebyggende tiltag for at begrænse omfanget af skaden. Det gælder:

• trykaflastning med polstring

• brug af specialmadras

• rigtig kost

• god hygiejne

• fysioterapi eller fysisk aktivitet, hvis det er muligt

Milde til moderat store tryksår kan hele af sig selv, hvis trykket fjernes tidligt nok, og området er lille.

Moderat store sår skal renses. Det betyder, at dødt væv og pus fjernes. Hvis personen er sengeliggende, bør området ideelt ligge åbent, tørt og frit for tryk.

Større sår med store vævslommer under huden, og/eller hvor muskulatur og knogle er ødelagt, vil kræve kirurgisk oprensning og eventuelt, hvis det er muligt, lukning af såret. Ødelagt knogle må fjernes ved operation.

Der kan opstå infektioner i og omkring såret. I så fald behandler man med antibiotika.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre tryksår?

De fleste mennesker vil her være afhængige af hjælp fra plejepersonale og pårørende. Det vigtigste er at aflaste huden, således at trykket fra underlaget ikke klemmer blodforsyningen af. Man bør anvende skum- eller luftmadrasser og hyppige stillingsskift.

Risikoen er specielt stor de første 10 dage ved immobilitet, fx efter en skade, hjerneblødning eller anden årsag til bevidstløshed. På sigt ser det ud til, at kroppen vænner sig til situationen, således at tryksår ikke opstår så let.

Hvornår skal jeg søge hjælp? 

Hurtig hjælp fra sygeplejerske og andre sundhedsfaglige er vigtig.

I starten af udviklingen af et tryksår er det nødvendigt at iværksætte alle forebyggende tiltag for at begrænse omfanget af skaden. Det gælder trykaflastning med polstring, brug af specialmadras, intensiv hudpleje, rigtig kost, fysioterapi eller fysisk aktivitet, hvis det er muligt. 

Hvordan er langtidsudsigterne?

Mange af dem, som får tryksår, er som udgangspunkt kritisk syge og døende patienter.

Hos andre kan tryksåret skyldes uheldige omstændigheder fx i forbindelse med akut bevidstløshed eller under en operation. 

Milde til moderat store sår kan hele, hvis trykket fjernes tidligt nok, og området er lille. Optimal behandling giver gode resultater.

Dybe sår heler med ar og muligvis følgeskader.

Er tryksår farlige?

Ja, for de kan medføre store vævsskader og en øget risiko for infektioner. Men 95% af alle tryksår kan forebygges.

Hvor hyppig er tryksår?

Tryksår er fortsat hyppige på hospitaler og plejehjem, men i de seneste år er der kommet stor fokus på forebyggelse.

Kan jeg få tryksår mere end én gang?

Kronisk syge sengeliggende patienter kræver langvarig behandling, og der er hele tiden risiko for udvikling af nye sår.

Det er helt afgørende, at omgivelserne - enten det er familien, hjemmesygeplejen, plejehjemmet eller hospitalet - overvåger patienten nøje og kontrollerer mindst én gang om dagen, at et tryksår ikke er under udvikling.

Vil du vide mere?

• Om forebyggende behandling af tryksår

• Tryksår - for sundhedsfaglige

• Læs mere om behandling af tryksår hos Dansk Selskab for Sårheling