Vandladningsbesvær hos manden
Vandladningsbesvær hos mænd skyldes typisk, at blærehalskirtlen (prostata) med alderen vokser og derved gradvist kommer til at afklemme urinrøret. Se normal og forstørret prostata.
Vandladningsbesvær omtales i fagsprog som "LUTS" (engelsk: Lower Urinary Tract Symptoms) og inddeles i lagrings- og tømnings-symptomer.
Tømningssymptomer består af:
Startvanskeligheder
Slap stråle
Afbrudt vandladning
Behov for at presse/trykke
Efterdryp
Svie eller smerte under vandlading
Akut stop i vandladningen
Følelse af ufuldstændig tømning
Blærebetændelse
Lagringssymptomer stammer fra blæren og består af:
Hvor hyppigt ses vandladningsbesvær hos mænd?
De fleste ældre mænd vil udvikle besvær med vandladningen. Graden heraf er dog meget forskellig. Hos i øvrigt raske mænd over 60 år har op til:
40 % hyppig trang til at lade vandet
20 % stærk trang til at lade vandet
25 % startvanskeligheder og slap stråle
40 % efterdryp
15 % flere natlige vandladninger
Hvad skyldes vandladningsbesvær hos mænd?
Hyppige årsager
Godartet forstørret prostatakirtel (benign prostatahyperplasi - BPH)
Vævet i prostata vokser livet igennem. Hos midaldrende og ældre mænd medfører dette, at urinrøret langsomt bliver afklemt, hvor ved besværet med vandladningen tiltager
Symptomerne kan bestå i pludselig og stærk trang, små hyppige vandladninger, flere natlige vandladninger, smerter ved fyldning af blæren og ufrivillig vandladning
Andre plages i højere grad af startvanskeligheder, slap stråle, følelse af ufuldstændig tømning, afbrudt vandladning, behov for at presse/trykke, efterdryp, svie eller smerte ved vandladning
Overaktiv blære
Forsnævring af blærehalsen (overgangen til urinrøret)
Medfører at blærehalsen ikke åbner sig, når blæren trækker sig sammen for at tømme sig
Ses oftest hos midaldrende mænd, altså i en aldersgruppe, hvor man endnu ikke forventer at finde symptomer på en godartet forstørret blærehalskirtel
Snævert urinrør på grund af arvæv (urethrastriktur)
Sjældnere årsager
Urinvejsinfektion (akut cystitis)
Kronisk betændelse i prostata (kronisk prostatitis)
Ikke nogen hyppig tilstand
Symptomer kan være smerter eller ubehag i skridtet eller mellemkødet, problemer med at lade vandet, udflåd, blod i sæden
Årsag er oftest ukendt. Kan skyldes inflammation og ikke betændelse med bakterier
Senfølge af diabetes mellitus (type 1 eller type 2) eller andre sygdomme, som medfører skade på nerverne. Det kan være hjerneblødning, Parkinsons sygdom og sklerose
Prostatakræft
Opstår typisk i 50-60-årsalderen. Gennemsnitsalderen er ved diagnosen 72 år
Kræften vokser typisk i prostatas yderste zoner, i god afstand af urinrøret, og giver i den tidlige og helbredelige fase af sygdommen meget sjældent besvær med vandladningen
I de senere faser af sygdommen kan knuden blive så stor, at den presser på urinrøret og kan derfor give symptomer, som ses ved godartet forstørrelse af prostata
Blærekræft
Opstår oftest i 60-70 års alderen
Cigaretrygning antages at være årsag i cirka halvdelen af tilfældene
Smertefulde vandladninger og synligt blod i urinen er de vigtigste symptomer
Tilstanden kan også give hyppige eller hurtigt tilbagevendende blærebetændelser og irritationssymptomer fra blæren
Hvad kan jeg selv gøre?Ved mangelfuld tømning af blæren kan du forsøge at tømme blæren af to omgange med få minutters pause (såkaldt dobbelt voiding) For at mindske natlige gener bør du indtage væske tidligt på dagen. Undgå at drikke for meget sent på dagen og særligt om aftenen
|
Kontakt egen lægeHvis du har betydelige gener og i tvivl om, hvad årsagen kan være, bør du kontakte læge Der er effektiv behandling af vandladningsgener
|
Kontakt læge med det samme |
Hvad gør lægen?
Sygehistorie
Hvad vil lægen gerne vide:
Hvor længe generne har stået på
Hvordan har tilstanden udviklet sig
Hvorvidt der er akutte gener
Stop i vandladningen
Blod i urinen
Svie ved vandladning
Antallet af natlige vandladninger
Evt. problemer med at holde på vandet
Problemer med ufrivillig vandladning
Andre sygdomme
Man kan teste sig selv og tage skemaet med til lægen: Dan-pss eller International prostatasymptom score
For sammen med lægen at få et hurtigt overblik over dit vandladningsmønster, bør et såkaldt væske-vandladningsskema udfyldes inden fremmødet: Vandladningsskema
Lægeundersøgelsen
Lægen vil med pegefingeren via endetarmen føle på prostatakirtlen for at vurdere, om prostatakirtlen er forstørret samt sikre sig, at den ikke er hård og knudret (kan være tegn på kræft)
I nogle tilfælde er der behov for, at lægen udfører en mere omfattende undersøgelse af kroppen
Andre undersøgelser
Urinen bør undersøges
Enkelte blodprøver hører som regel med, f.eks. "nyretallet": kreatinin
En udvidet udredning hos en specialist består i nærmere undersøgelse af vandladningen, hvor man måler urinstrålens kraft og blærens evne til at tømme sig. Evt. suppleres med trykmåling i blæren under opfyldning (cystometri) og vandladning (urodynamisk undersøgelse)
I nogle tilfælde efterses urinrøret og urinblæren ved en kikkertundersøgelse (cystoskopi)
Det kan være aktuelt at udføre undersøgelse med ultralyd, for mere præcist at vurdere størrelsen af blærehalskirtlen
Ved mistanke om kræftforandringer kan det være nødvendigt at foretage en MR-skanning af prostata og ved suspekte læsioner tage vævsprøver af prostata til undersøgelse under mikroskop
Henvisning til specialist eller sygehus
Hvis lægen vurderer, at der eventuelt er behov for operation, eller der er mistanke om andet end simpel godartet forstørrelse af prostata, bliver man henvist til en urinvejskirurg.