Vandladningsbesvær hos mænd

Vandladningsbesvær hos manden

Vandladningsbesvær hos mænd skyldes typisk, at blærehalskirtlen (prostata) med alderen vokser og derved gradvist kommer til at afklemme urinrøret. Se normal og forstørret prostata.

Vandladningsbesvær omtales i fagsprog som "LUTS" (engelsk: Lower Urinary Tract Symptoms) og inddeles i lagrings- og tømnings-symptomer.

Tømningssymptomer består af:

• Startvanskeligheder

• Slap stråle

• Afbrudt vandladning

• Behov for at presse/trykke

• Efterdryp

• Svie eller smerte under vandlading

• Akut stop i vandladningen

• Følelse af ufuldstændig tømning

• Blærebetændelse

Lagringssymptomer stammer fra blæren og består af:

• Pludselig og stærk trang til at lade vandet

• Hyppig vandladning

• Små vandladninger

• Natlig vandladning

• Smerter når blæren er fyldt

• Ufrivillig vandladning

Hvor hyppigt ses vandladningsbesvær hos mænd?

De fleste ældre mænd vil udvikle besvær med vandladningen. Graden heraf er dog meget forskellig. Hos i øvrigt raske mænd over 60 år har op til:

• 40 % hyppig trang til at lade vandet

• 20 % stærk trang til at lade vandet

• 25 % startvanskeligheder og slap stråle 

• 40 % efterdryp 

• 15 % flere natlige vandladninger 

Hvad skyldes vandladningsbesvær hos mænd?

Hyppige årsager

• Godartet forstørret prostatakirtel (benign prostatahyperplasi - BPH)

  • Vævet i prostata vokser livet igennem. Hos midaldrende og ældre mænd medfører dette, at urinrøret langsomt bliver afklemt, hvor ved besværet med vandladningen tiltager

  • Symptomerne kan bestå i pludselig og stærk trang, små hyppige vandladninger, flere natlige vandladninger, smerter ved fyldning af blæren og ufrivillig vandladning

  • Andre plages i højere grad af startvanskeligheder, slap stråle, følelse af ufuldstændig tømning, afbrudt vandladning, behov for at presse/trykke, efterdryp, svie eller smerte ved vandladning

• Overaktiv blære
  

  • Til forskel for kvinder forekommer dette sjældent hos mænd

  • Tilstande som f.eks. Parkinsons sygdom, multipel sklerose og hjerneblødning, som kan ramme hjernens hæmmende funktion på blæren, kan udløse en overaktiv blære    

• Forsnævring af blærehalsen (overgangen til urinrøret)

  • Medfører at blærehalsen ikke åbner sig, når blæren trækker sig sammen for at tømme sig

  • Ses oftest hos midaldrende mænd, altså i en aldersgruppe, hvor man endnu ikke forventer at finde symptomer på en godartet forstørret blærehalskirtel

• Snævert urinrør på grund af arvæv (urethrastriktur)

  • Er ofte et resultat efter tidligere skade mod urinrøret. Det kan f.eks. være fald mod cykelstang, kateteranlæggelse, kikkertundersøgelse af urinvejene eller betændelse i urinrøret (uretritis)

Sjældnere årsager

• Urinvejsinfektion (akut cystitis)

• Kronisk betændelse i prostata (kronisk prostatitis)

  • Ikke nogen hyppig tilstand

  • Symptomer kan være smerter eller ubehag i skridtet eller mellemkødet, problemer med at lade vandet, udflåd, blod i sæden

  • Årsag er oftest ukendt. Kan skyldes inflammation og ikke betændelse med bakterier

• Senfølge af diabetes mellitus (type 1 eller type 2) eller andre sygdomme, som medfører skade på nerverne. Det kan være hjerneblødning, Parkinsons sygdom og sklerose

  • Nerveskader kan give overaktivitet af blæren med ufrivillige sammentrækninger samt vanskeligheder med blæretømning

  Prostatakræft

  • Opstår typisk i 50-60-årsalderen. Gennemsnitsalderen er ved diagnosen 72 år

  • Kræften vokser typisk i prostatas yderste zoner, i god afstand af urinrøret, og giver i den tidlige og helbredelige fase af sygdommen meget sjældent besvær med vandladningen

  • I de senere faser af sygdommen kan knuden blive så stor, at den presser på urinrøret og kan derfor give symptomer, som ses ved godartet forstørrelse af prostata 

• Blærekræft

  • Opstår oftest i 60-70 års alderen

  • Cigaretrygning antages at være årsag i cirka halvdelen af tilfældene

  • Smertefulde vandladninger og synligt blod i urinen er de vigtigste symptomer

  • Tilstanden kan også give hyppige eller hurtigt tilbagevendende blærebetændelser og irritationssymptomer fra blæren

Hvad gør lægen?

Sygehistorie

Hvad vil lægen gerne vide:

• Hvor længe generne har stået på

• Hvordan har tilstanden udviklet sig

• Hvorvidt der er akutte gener

  • Stop i vandladningen

  • Blod i urinen

  • Svie ved vandladning

• Antallet af natlige vandladninger

• Evt. problemer med at holde på vandet

• Problemer med ufrivillig vandladning

• Andre sygdomme

• Man kan teste sig selv og tage skemaet med til lægen: Dan-pss eller International prostatasymptom score

• For sammen med lægen at få et hurtigt overblik over dit vandladningsmønster, bør et såkaldt væske-vandladningsskema udfyldes inden fremmødet: Vandladningsskema

Lægeundersøgelsen

• Lægen vil med pegefingeren via endetarmen føle på prostatakirtlen for at vurdere, om prostatakirtlen er forstørret samt sikre sig, at den ikke er hård og knudret (kan være tegn på kræft)

• I nogle tilfælde er der behov for, at lægen udfører en mere omfattende undersøgelse af kroppen

Andre undersøgelser

• Urinen bør undersøges

• Enkelte blodprøver hører som regel med, f.eks. "nyretallet": kreatinin

• En udvidet udredning hos en specialist består i nærmere undersøgelse af vandladningen, hvor man måler urinstrålens kraft og blærens evne til at tømme sig. Evt. suppleres med trykmåling i blæren under opfyldning (cystometri) og vandladning (urodynamisk undersøgelse)

• I nogle tilfælde efterses urinrøret og urinblæren ved en kikkertundersøgelse (cystoskopi)

• Det kan være aktuelt at udføre undersøgelse med ultralyd, for mere præcist at vurdere størrelsen af blærehalskirtlen

• Ved mistanke om kræftforandringer kan det være nødvendigt at foretage en MR-skanning af prostata og ved suspekte læsioner tage vævsprøver af prostata til undersøgelse under mikroskop

Henvisning til specialist eller sygehus

Hvis lægen vurderer, at der eventuelt er behov for operation, eller der er mistanke om andet end simpel godartet forstørrelse af prostata, bliver man henvist til en urinvejskirurg.