Diagnostik og iværksættelse af behandling af børn er specialistopgaver og må kun varetages af børne- og ungdomspsykiater
Diagnostik og iværksættelse af behandling af voksne er specialistopgaver og må kun varetages af en psykiater.
Doseringsforslag
Børn og unge (6-18 år) < 70 kg
Initialt 0,2-0,5 mg/kg legemsvægt fordelt på 1-2 doser i mindst 7 dage.
Dosis justeres (evt. over længere tid) til vedligeholdelsesdosis 1,2-1,8 mg/kg/dag. Dosis bør ikke overstige 1,8 mg/kg/dag (eller i alt 120 mg dgl.).
Børn og unge (6-18 år) > 70 kg samt voksne
Initialt 10-40 mg fordelt på 1-2 doser i mindst 7 dage.
Dosis justeres i løbet af nogle uger til vedligeholdelsesdosis 80-120 mg dgl. Sikkerheden ved enkeltdoser over 120 mg og døgndoser over 150 er ikke undersøgt.
Bemærk:
Lavere initialdosis og langsommere dosisjustering bør overvejes ved kendt langsom CYP2D6-metaboliseringsevne.
Erfaring savnes vedr. børn under 6 år og kun sparsom erfaring vedr. ældre over 65 år.
Kontraindikationer
Alvorlig kardiovaskulær eller cerebrovaskulær sygdom, der kan forværres af øget puls eller blodtryk.
Behandling med MAO-hæmmere inden for de sidste 14 dage.
Snævervinklet glaukom.
Nuværende eller tidligere fæokromocytom.
Forsigtighedsregler
Forlænget QT-syndrom eller familiær disposition herfor samt erhvervet QT-forlængelse.
Generelt forsigtighed ved kardiovaskulær eller cerebrovaskulær sygdom (herunder hypertension og takykardi). Puls og blodtryk bør måles før behandlingen startes, efter dosisøgning og ellers hver 6. måned. Patienten skal søge læge ved kardiovaskulære symptomer (fx palpitationer, dyspnø, anstrengelsesudløste brystsmerter). Ved mistanke om kardiovaskulær sygdom skal patienten udredes af kardiolog. Ved risikofaktorer for cerebrovaskulær sygdom bør patienten regelmæssigt vurderes for neurologiske symptomer.
Forsigtighed ved icterus og krampeanfald i anamnesen.
Vækst og udvikling hos børn og unge bør overvåges.
Patienten følges for en evt. udvikling af psykiske bivirkninger som aggressivitet, depression og angst.
Ved forekomst af psykose eller mani skal seponering overvejes.
Skærpet opmærksomhed på evt. selvmordsrelaterede tanker eller adfærd, især de første måneder.
Hos børn bør behandlingen vurderes hvert halve år. Evt. pause i behandlingen bør kun planlægges efter nøje overvejelse, da risikoen for recidiv øges. Hos voksne bør fordele og ulemper ved pausering nøje overvejes før en evt. sådan.
Aggressivitet, Følelsesmæssig labilitet, Psykose, Suicidale tanker eller adfærd
Synkope
Sjældne (0,01-0,1 %)
Hepatitis, Leverpåvirkning
Urinretention
Priapisme
Raynauds syndrom
Interaktioner
Ved samtidig behandling med CYP2D6-hæmmere (fx duloxetin, fluoxetin og paroxetin - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet) kan der være behov for dosisreduktion.
Atomoxetin må ikke anvendes sammen med MAO-hæmmere eller inden for 14 dage efter seponering af irreversible MAO-hæmmere. MAO-hæmmere bør tidligst gives 14 dage efter seponering af atomoxetin.
Atomoxetin kan nedsætte virkningen af antihypertensiva og øge blodtrykket, hvis det gives sammen med pressorstoffer og midler, der også kan øge blodtrykket (fx salbutamol).
Forsigtighed ved kombination med midler, der kan sænke krampetærsklen (fx TCA, SSRI, phenothiaziner, tramadol) eller påvirke noradrenalinaktiviteten (fx visse antidepressiva som SNRI, NaSSA og TCA).
Risiko for serotoninsyndrom
Samtidig brug af serotonerge midler (fx MAO-hæmmere, serotonerge antidepressiva, tramadol, fentanyl og triptaner) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor).
Risiko for forlænget QT-interval
Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet:
Må ikke tappes. (7 døgns karantæne). Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.
Doping
Ingen oplysninger
Forgiftning
Ingen oplysninger
Indholdsstoffer
Atomoxetin (kapsler, hårde)
Tilskud
Enkelttilskud vil normal kunne imødeses hvis:
Patienten har mangelfuld effekt eller uacceptable bivirkninger af methylphenidat eller
Ved risiko for misbrug af methylphenidat eller andre centralstimulantia hos patienten selv eller pårørende eller
Patienten har øget sansefølsomhed ved fx komorbid autisme, mental retardering, angst eller OCD.
Første bevilling tidsbegrænses til 6 måneder. Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi.
Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal være opfyldt:
Opstartskriterier, børn og unge 6-17 år:
Anvend ADHD medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt.
Opstartskriterier, voksne:
Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD.
Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser.
Enkelttilskud ved kombinationsbehandling
Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD.
Generelt tilskud
Klausuleret tilskud til håndkøbsmedicin
Klausuleret tilskud til receptpligtig medicin