Ved P-kalium > 6 mmol/l gentages dosis med 1-2 timers mellemrum, indtil P-kalium er < 5 mmol/l.
1 dosis (ca. 15 g) udrøres med 50-60 ml vand eller saft (ikke juice), se medfølgende indlægsseddel.
Dosis bør indtages stående for at undgå fejlsynkning.
Bør administreres mindst 3 timer før eller 3 timer efter andre orale lægemidler (mindst 6 timer ved gastroparese).
Rektalt
30 g opblandes i 150 ml lactulose eller methylcellulose og gives som klysma.
Opløsningen skal forblive i tarmen i minimum 30-45 min. - hvis muligt op til 9 timer, hvorefter colon skylles.
Mindre børn og nyfødte:
Oralt
Vejledende ved beregning af dosis ca. 1 mmol kalium pr. 1 g resin.
Ved akut hyperkaliæmi er passende initialdosis oftest 1 g resin pr. kg legemsvægt, fordelt på flere daglige doser.
Vedligeholdelsesbehandling 0,5 g resin pr. kg legemsvægt dgl, fordelt på flere daglige doser.
Resinet indgives oralt, fortrinsvis som en drik (men ikke i juice pga. det høje kaliumindhold) eller i lidt syltetøj.
Oral indgift må ikke anvendes til nyfødte.
Rektalt
Ved vanskeligheder med oral adm., kan rektal indgift foretages i doser der er mindst lige så store som ved oral indgift (0,5 - 1 g resin pr. kg legemsvægt) udrørt i en passende mængde glucoseopløsning.
Efter tilbageholdelse af lavementet bør colon skylles for at sikre, at resinet fjernes.
Kontraindikationer
Obstruktiv tarmsygdom.
Forsigtighedsregler
P-kalium skal kontrolleres.
Ved kompromitteret renal udskillelse af natrium - som ved terminal nyreinsufficiens - kan P-natrium stige uhensigtsmæssigt, resulterende i væskeretention. I de tilfælde bør calciumpolystyrensulfonat foretrækkes.
Den kardiotoksiske effekt af digoxin kan forstærkes ved hypokaliæmi.
Samtidig brug af sorbitol som laksantia frarådes pga. rapporterede tilfælde af intestinal nekrose.
Natriumindhold
1 dosis (15 g) indeholder ca. 62 mmol natrium sv. t. ca. 3,6 g natriumchlorid.
Natriumpolystyrensulfonat er ikke kun selektiv for kaliumioner; andre positive ioner, fx lithium, kan også bindes. Bør administreres mindst 3 timer før eller efter andre orale lægemidler (mindst 6 timer ved gastroparese).
Modsat kan fx magnesium-, aluminium- og calciumioner nedsætte den kaliumsænkende effekt af natriumpolystyrensulfonat.
Natriumpolystyrensulfonat kan nedsætte absorptionen af levothyroxin.
Samtidig anvendelse af sorbitol som laksantia frarådes.