Voksne. 2 mg dgl. på samme tidspunkt hver dag. Behandlingen kan påbegyndes en hvilken som helst dag i menstruationscyklus.
Bemærk:
Hvis prævention er påkrævet, bør der anvendes ikke-hormonelle præventionsmidler.
Kontraindikationer
Svær leversygdom
Kønshormonafhængige maligne tilstande, herunder tidligere brystkræft
Levertumorer
Uafklaret vaginalblødning.
Forsigtighedsregler
Uterin blødning kan forværres. Behandlingen seponeres ved anæmi.
Leversygdomme
Depression
Risiko for venøs tromboemboli (VTE)
Der er ikke påvist evidens for en forbindelse mellem rene progesteronpræparater og VTE (nogle studier tyder på en let øget risiko, men uden statistisk signifikans).
Nevirapin, bosentan, kraftige CYP3A4-induktorer som phenobarbital, phenytoin, carbamazepin, rifampicin og rifabutin samt naturlægemidler indeholdende perikon kan øge metaboliseringshastigheden af gestagener og muligvis medføre terapisvigt.
CYP3A4-hæmmere kan nedsætte metaboliseringen og dermed øge plasmakoncentrationen af gestagener og medføre bivirkninger, fx:
antifungale azoler (fx itraconazol og fluconazol)
cimetidin
verapamil
makrolider (fx erythromycin, clarithromycin og roxithromycin)
diltiazem
proteasehæmmere (fx ritonavir, saquinavir og nelfinavir)
antidepressiva (fx nefazodon, fluvoxamin og fluoxetin)
større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo.