Hypothyreose

Diagnose¹

Diagnostiske kriterier

• Hypothyreose

  • Sygehistorie og kliniske fund kan give mistanke om tilstanden

  • Diagnosen stilles ved gentagne målinger af TSH og total eller frit T4

    • Positiv Anti-TPO bekræfter autoimmun genese

• Subklinisk hypothyreose

  • Defineres som isoleret forhøjet TSH, med eller uden symptomer

  • Diagnosen bekræftes ved gentagne måling af TSH og total eller frit T4 efter ca. 1-3 måneder, hvis TSH>10 dog efter 14 dage

  • Nogle af disse patienter vil med tiden udvikle klinisk hypothyreose. Hos andre patienter vil TSH forblive stabil over lang tid eller spontant normalisere sig inden for laboratoriets referenceområde

  • Subklinisk hypothyreose og samtidig høje anti-TPO værdier øger risikoen for udvikling af klinisk hypothyreose 

• Symptomer for både hypothyreose og subklinisk hypothyreose er ikke specifikke, og diagnosen stilles biokemisk og ikke på baggrund af symptomer

Sygehistorie

Generelt

• Hypothyreose udvikles ofte gradvist over år og kan være næsten asymptomatisk

• Symptomer på hypothyreose er mangeartede og ikke specifikke for hypothyreose, da samme symptomer også ses hos individer der ikke har hypothyreose²

• Tidligt i forløbet kan symptomer fra forskellige organsystemer være forskelligt dominerende, således at de præsenterede symptomer kan give mistanke om sygdom i mange forskellige organsystemer

• Hos børn og unge med hypothyreose kan manglende eller insufficient vækst være det mest fremtrædende symptom

Underliggende årsag

• Oftest i forbindelse med autoimmun thyroidit

• Sekundært til lokal strålebehandling, radiojodbehandling, thyreoideakirurgi, postpartum tilstand eller medikamenter

Almensymptomer

• Følelse af træthed og initiativløshed, "tung i kroppen"

• Kuldskær

• Generel træghed

• Øget søvnbehov

Organrelaterede symptomer

• Mentale funktioner

  • Depression

  • Initiativløshed

  • Hukommelsesbesvær eller svigt

  • Demens

• Muskler og skelet

  • Myalgi

  • Artralgi

  • Stivhed

  • Hævelse af led

• Hud

  • Tør og skællende hud

  • Skrøbelige og tynde negle

  • Vitiligo

• Genitalier

  • Uregelmæssig menstruation; ofte menoragi, sjælden oligomenoré, infertilitet

• Hjerte

  • Hyperlipidæmi

  • Bradykardi

  • Hjerteinsufficiens

  • Hypertension

• Nervesystem

  • Neuropati

  • Karpaltunnelsyndrom

  • Paræstesier

  • Svimmelhed

• Øre og hals

  • Dyb stemme, hæshed

  • Svimmelhed

  • Øresusen

• Mave-tarm-systemet

  • Appetitløshed

  • Obstipation

• Blod

  • Anæmi

Primær hypothyreose

• Fuldt udviklet, præges sygdomsbilledet af:

  • Initiativløshed

  • Psykomotorisk træghed

  • Kuldeintolerance

  • Muskelsmerter, ledsmerter

  • Øget søvnbehov

  • Vægtstigning (sjældent >2-3 kg)

  • Obstipation

  • Svimmelhed

  • Paræstesier (karpaltunnelsyndrom)

  • Menoragi/infertilitet (kvinder i fertil alder)

  • Hårtab

  • Dyb og hæs stemme

Sekundær hypothyreose

• Giver ofte færre symptomer på nedsat thyreoideafunktion

• Ved centrale hypothyreoser vil andre symptomer og tegn relateret til grundlidelsen ofte være mere dominerende. Ved hypofysetumor kan følgende fx forekomme:

  • Nedsat libido

  • Hovedpine

  • Synsfeltsudfald

Kliniske fund

Fuldt udviklet primær hypothyreose

• Hyppigste fund er:

  • Tør og skællende kølig hud

  • Tørt og flosset hår, ydre dele af øjenbryn forsvinder

  • Skrøbelige og tynde negle

  • Periorbitale ødemer

  • Bradykardi

  • Langsomme senereflekser

  • Psykomotorisk træghed

  • Struma i 50% af tilfældene

Tidligt stadium

• Varierende fund

Subklinisk hypothyreose

• Ingen eller lette symptomer eller tegn på hypothyreose

Myksødem koma

• Se komplikationer

Supplerende undersøgelser i almen praksis¹

TSH og T4

• Hypothyreose er hyppigt forekommende, og ved mistanke måles TSH

• Lav T4 og høj TSH

  • Primær hypothyreose

  • Tilstanden kan være forbigående, som ved subakut thyroidit og postpartum-thyroidit

  • Måling af T3 giver sjældent supplerende information

    • T3 kan være normal selv ved udtalt hypothyreose 

    • T3 kan være lav i relation til anden sygdom, til trods for at thyreoideafunktionen er normal - såkaldt non-thyroid sygdom syndrom

• Lav T4 og lav/normal TSH

  • Sekundær hypothyreose

  • Kan også skyldes høje doser med glukokortikoider

• Normal T4 og let til moderat forhøjet TSH

  • Subklinisk hypothyreose

  • Kan være udtryk for tilfældige svingninger i analyseresultaterne, ny kontrol anbefales efter 1-3 måneder (ved TSH>10 efter 14 dage)

  • Senere anbefales evt. kontrol hver 6.-12. mdr.

• Ved samtidig eller netop overstået alvorlig akut sygdom skal TSH, T4 og T3 måling tolkes varsomt, da resultatet kan være udtryk for non-thyroid sygdom syndrom

  • Non-thyroid sygdom syndrom

    • Der ses normalt til let nedsat TSH, lavt total T3 og normalt til let nedsat total T4, frit T4 og frit T3

    • En reaktion på anden alvorlig sygdom, hvor kroppen fysiologisk tilpasses for at hindre unødvendigt energiforbrug og øget vævskatabolisme

    • Behandling med thyroxin er ikke indiceret

• Prøvetagning ved behandlingskontrol

  • Blodprøve bør tages om morgenen til bestemmelse af TSH og T4. Hvis laboratoriet estimerer frit T4, bør patienten ikke tage dagens thyroxindosis før efter prøvetagningen, idet frit thyroxin er øget med 15-20% de første 8-9 timer efter indtag af thyroxin

• Generel screening for hypothyreose anbefales ikke.

  • Der er dog nogle undtagelser, hvor screening bør foretages:

    • Nyfødte

    • Patienter, som har gennemgået radiojodbehandling, thyreoideakirurgi og strålebehandling af hals/øvre thorax

    • Patienter, som behandles med lithium eller amiodarone

 Antistoffer

• Antistof mod thyroideaperoksidase (anti-TPO) er den mest sensitive og specifikke test for autoimmun thyroidit ved hypothyreoseudvikling

  • Anti-TPO er til stede hos 95% af patienter med autoimmun thyroidit

  • Er positiv også hos minimum 50 % af patienter med subklinisk hypothyreose

  • Ved subklinisk hypothyreose fordobles risikoen for udvikling af manifest hypothyreose (til cirka 4 % om året)³

  • Måles i forbindelse med udredning, da anti-stof titer ikke kan bruges til at monitorer sygdommen

• Antistoffer mod TSH receptor (TRAb) kan en sjælden gang ses. I sådanne tilfælde har patienten Graves' sygdom med blokerende TSH receptor antistoffer. Kan måles såfremt stofskiftet over tid svinger mellem højt og lavt stofskifte

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

• Ultralyd kan udføres ved ledsagende struma, hvorimod scintigrafi ikke er indiceret

• Ofte øget s-kolesterol, leverenzymer, kreatininkinase, prolaktin (værdierne vil typisk normaliseres, når stofskiftet behandles)

• EKG kan vise "low voltage" og sinusbradykardi

Falske positive prøver

• Frit eller total T4 og TSH skal tolkes med varsomhed ved alvorlig somatisk sygdom og alvorlig depression, samt ved langvarig underernæring (påvirkning af TSH og T4 kan ses ved udtalte tilfælde af lavt T3 syndrom)

• Ofte foreligger der ved disse tilstande en central nedregulering af thyreoideafunktion

Differentialdiagnoser

• Asteni af anden årsag

• Fibromyalgi

• Anæmi

• Forstoppelse

• Depression

• Stress/udbrændthed

Behandling¹

Behandlingsmål

• Symptomfrihed og en euthyreoid tilstand med

• Normaliseret TSH- og thyroxinkoncentrationen i blodet

  • Behandlingsmålet opnås som regel med en levothyroxin dosis, der giver en TSH inden for laboratoriets referenceområde

  • Hos kvinder med graviditetsønske stiles mod TSH mellem nedre reference og 2,5 mIE/l for at imødegå de fysiologiske ændringer ved graviditet. Under graviditet stilles mod TSH mellem 0.3-3.5 mIE/.⁴

Generelt om behandlingen

• Behandling af primær hypothyreose kan som udgangspunkt startes i almen praksis

  • Gentag altid blodprøver specielt ved blot let forhøjet TSH (hvor blodprøven gentages efter ca. 1-3 måneder) - for at udelukke spontan normalisering 

  • Før behandlingsstart bør man vurdere, om der foreligger en potentielt forbigående sygdom, som subakut eller postpartum thyroidit

  • Vurder, om der er behov for at behandle evt. hyperlipidæmi

  • Overvej om der er samtidig andre sygdomme eller mangel tilstande som skal behandles eller korrigeres

    • Diabetes, cøliaki, perniciøs anæmi, reumatoid artritis, peri- eller postmenopause, jernmangel, Addisons sygdom (meget sjælden)

• Andre årsager til reversibel hypothyreose kan være for høj eller for lav jodindtagelse, medikamenter, partiel thyreoidektomi og radiojodbehandling

• Thyroxinbehandling af patienter med hypothyreose symptomer, men med T4 og TSH inden for normalområdet, har ingen effekt af behandling

Subklinisk hypothyreose

• Behandlingsgevinst ved subklinisk hypothyreose og TSH værdier <10 mIE/L er usikker og formentlig minimal

• Patienter med anti-TPO-antistoffer og let forhøjet TSH-værdier har en 4 % årlig risiko for at udvikle manifest hypothyreose

• En pragmatisk tilgang kan være:

  • Ingen symptomer, normal T4 og TSH <10 mIE/L. Kontrol efter 3-6 måneder

  • Sikre symptomer eller kardiovaskulær sygdom, normal T4 og TSH mellem 5-10 mIE/L - overvejes opstart af behandling

  • Ingen symptomer, normal T4 og TSH >10 mIE/L anbefales behandling til yngre patienter (<70 år)

• Involver patienten

  • Drøft med patienten fordele og ulemper ved behandling kontra livslang opfølgning og vælg strategi ud fra dette

• Husk altid at gentage blodprøve og overvej om patientens symptomer kan have en anden forklaring end hypothyreose

• Ved subklinisk hypothyreose i forbindelse med graviditet anbefales altid behandling på grund af risiko for komplikationer i graviditet samt udvikling af fosterets centralnervesystem

Håndtering i almen praksis

• Hypothyroidisme er en hyppig sygdom, og de fleste patienter med hypothyreose kan håndteres i almen praksis

• Man bør dog være opmærksom på de patienter som trods behandling fortsat har symptomer og sikre, at disse ikke lider af andre sygdomme/tilstande

• Ved udsving i blodprøvesvar skal compliance problemer overvejes. Man kan evt. kontrollere FMK for hvor meget medicin, der er hentet på apoteket

Råd til patienten

• Det er vigtigt at huske at tage sin medicin efter forskriften for at holde stofskiftet og TSH stabil:

  • Levothyroxin (L-T4) kan tages på hvilket som helst tidspunkt af dagen

    • Hos de fleste har det ingen betydning, om man er fastende ved tabletindtagelse - hos en lille gruppe kan faste bedre stabiliteten af optagelse af L-T4

  • Levothyroxin (L-T4) har lang halveringstid - glemmes det den ene dag, kan den manglende dosis tages dagen efter

  • Et godt tip er at anvende en ugedoseringsæske som fyldes fx søndag og som skal være tom ved næste opfyldning - da det i en travl hverdag ikke er ualmindeligt at glemme en dosis en gang imellem

Medicinsk behandling

Levothyroxin (T4)

• Doseringsregimer: compliance er vigtigere end komplicerede regler for tabletindtagelse

• Hos yngre, i øvrigt raske voksne patienter, startes behandling med levothyroxin

  • Kan vedligeholdelses dosis opstartes direkte (typisk 1.6 til 1.8 mikrogram/kg)

  • Alternativt startes med 50-100 mikrogram dagligt og justeres hver 4-8 uge;

• Hos ældre patienter, og specielt hvis de har iskæmisk hjertesygdom, bør behandlingen starte forsigtigt

  Begynd med 25 mikrogram/døgn, og dosis kan fordobles efter 2-4 uger

• Dosis justeres efter klinisk effekt og bestemmelse af TSH måling hver 4-8 uge i opstartsfasen

• TSH indstiller sig først på nyt niveau 4-6 uger efter ændret dosisniveau

• Det anbefales at dosere levothyroxin til man opnår en TSH-værdi inden for laboratoriets reference

  • Hos ældre kan der stiles mod værdier i den høje halvdel af normalområder

  • Hos kvinder med graviditetsønske stiles mod TSH mellem nedre reference og 2,5 mIE/l for at imødegå de fysiologiske ændringer ved graviditet

• Når behandlingsmål er nået, kontrolleres TSH 1 til 2 gange årligt

• Ved utilfredsstillende effekt skal man vurdere mulighed for anden sygdom, specielt anden autoimmun sygdom

• Komplet TSH-suppression med værdier <0,1 mIE/l bør undgås, da det medfører øget risiko for hjertesygdom i form af atrieflimren, øget risiko for osteoporose og øget risikoen for demens

• Den samlede døgndosis doseres 1 gang dagligt. Traditionelt anbefales at tage tabletter inden morgenmaden, men andre tidspunkter kan også benyttes, fx til sengetid

• Hos flertallet af patienter er det uden betydning, at de tager tabletterne samtidig med mad

• Samtidig indtagelse af visse fødeemner og medikamenter, Helicobacter pylori-infektion eller udvikling af atrofisk gastritis kan medføre ændrede - oftest nedsat - absorptionsforhold

Kombinationsbehandling med levothyroxin og liothyronin¹

Trods længerevarende normale thyroideafunktions parametre har en stor andel (op til 25%) af patienterne i monoterapi med levothyroxin symptomer på hypotyreose, tilsvarende symptomer ses dog også hos ca. 15-20% af personer uden hypothyroidisme. Der er ikke enighed, om disse patienter kan have gavn af supplerende behandling med liothyronin (L-T3).

• En metaanalyse og systematisk gennemgang af randomiserede kliniske studier af effekten af supplerende L-T3 substitutions-behandling på livskvalitet og symptomer på hypothyreose har ikke kunne påvise en gevinst ved kombinationsbehandling, men enkelte randomiserede studier har vist beskeden effekt af behandling

• Bør først overvejes efter at TSH har ligget i normalområdet i minimum 6 mdr. på levothyroxin behandling

• Anden årsag til fortsatte symptomer bør udelukkes

• Behandlingen bør evalueres efter 3-6 måneder, og afsluttes ved manglende effekt eller ved forværring af symptomer

• Der findes kun begrænset dokumentation for risikoen ved kombinationsbehandling hos ældre. Ud fra et forsigtighedsprincip frarådes derfor opstart af kombinationsbehandling hos personer over 70 år. Hvis behandlingen allerede er igangsat, overvejes ud fra et forsigtighed princip at seponere liothyronin

• Kombinationsbehandling frarådes til patienter med hjerterytmeforstyrrelser samt til fertile kvinder med graviditetsønske og er kontraindiceret hos gravide

• Overdosering med supprimeret TSH bør undgås - pga. øget risiko for atrieflimren, osteoporose og demens

• L-T3 dosis afhænger af aktuel levothyroxin dosis og anbefales at være mellem 1/14 til 1/17 af levothyroxin dosis. Højere andel af L-T3 frarådes. L-T3 dosere x 2 dagligt (morgen og sengetid) 

• L-T3 produceres magistrelt på Glostrup Apotek i 2,5 og 5 mikrogram tabletter. Enkelttilskud til L-T3 kan bevilges fra Lægemiddelstyrelsen. På ansøgningen oplyses hvilke symptomer patienten har på trods af 6 måneders normal TSH (værdi(er) angives), og hvilke præparater der er behandlet med

• Der er ikke evidens for, at ekstrakt fra dyreskjoldbruskkirtler har bedre effekt, men disse giver en øget risiko for overdosering, idet indholdet af T3 er for højt i disse præparater (som typisk produceres fra grise med T4/T3 ratio på 4/1)

• Dosering forslag  af L-T4 og L-T3 ved kombinationsbehandling fremgår af nedenstående skema

Gravide⁴

• Henvises til endokrinologisk afdeling, når konstateret gravid mhp kontrol af behandlingen under gravidteten

• Hypothyreose tidligt i og under svangerskabet er ugunstig for fosteret

• Levothyroxin dosis skal ofte øges med indtil 30-50%, afhængigt af TSH

• Behovet for mere levothyroxin vil ofte melde sig i første trimester, og TSH bør måles allerede kort tid efter, at graviditeten er konstateret og derefter med 6 ugers intervaller indtil typisk graviditetsuge 30

Postoperativt efter total thyroidektomi ved thyroidecancer

• Der anbefales let overdosering med levothyroxin i de første år efter operation af thyroideacancer 

• Man opnår en let supprimeret TSH og reducerer risikoen for stimulering af mulig resterende kræftvæv

Andre medicinske behandlinger

Statinbehandling og antihypertensivae

• Kan være aktuel, vurder total risiko for koronarsygdom

• Blodlipider som følge af hypothyreose normaliseres dog ofte ved behandling med levothyroxin

Henvisning

• Børn under 16 år

• Ved graviditet

• Tvivl om diagnose

  • Mistanke om sekundær eller tertiær hypothyreose

• Udtalt biokemisk og klinisk hypothyreose

• Patienter hvor det ikke er muligt at nå behandlingsmål, trods dokumenteret god kompliance, og udelukkelse af anden sygdom

• Overvej henvisning ved mistanke om medikamentelt udløst hypothyreose

  • Fx behandling med litium eller amiodaron   

Opfølgning

Plan

• Hyppighed af kontrol

  • Patient med nyopdaget hypothyreose bør opfølges med 4-8 ugers interval

  • Patienter på vedligeholdelsesdosering skal have årlige status kontrol

  • Ved behov for at justere levothyroxin dosis under opfølgning, bør patienten kontrolleres igen efter 4-8 uger

  • Patienter med subklinisk hypothyreose bør kontrolleres med 1 års mellemrum

• Efter dosisændring

  • Der går 4-8 uger, før TSH-niveauet i blodet reflekterer den nye levothyroxin dosering

• Ved tvivl om indikation for levothyroxin behandling bør behandlingen trappes ned/seponeres og TSH kontrolleres

• Forbigående hypothyreose

  • Hypothyreose kan være forbigående - eksempelvis ved postpartum - og subakutte thyreoiditter eller efter hemithyreoidektomi

  • Hvis symptomerne har nødvendiggjort levothyroxin behandling, kan seponering forsøges efter 3-6 måneder

Hvad bør man kontrollere

• Prøvetagning ved behandlingskontrol

  • Morgenblodprøve før dagens dosis er indtaget (specielt ved estimat af frit T4)

  • Prøven kan med fordel tages før konsultationen, således at prøvesvarene foreligger under konsultationen

• Blodtryk

• TSH, som bør være inden for referenceområdet

• Vurder indikation for at udrede for anden autoimmunsygdom, hyperlipidæmi og forekomst af hjertekarsygdom

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Ubehandlet svær hypothyreose fører til mental reduktion, depression, demens, vægtstigning, forstoppelse, tør hud, hårtab, kuldeintolerance, hæs stemme, uregelmæssige menstruationer, infertilitet, muskelstivhed og smerte, bradykardi og hyperkolesterolæmi

• Subklinisk hypothyreose progredierer til klinisk hypothyreose

  • Årlig risiko for progression til hypothyreose på  cirka 4% hos patienter med positiv anti-TPO og isoleret TSH-forhøjelse

  • Årlig risiko for progression til hypothyreose på cirka  2% hos patienter med negativ anti-TPO og isoleret TSH forhøjelse

  • Op til 60% vil over en årrække spontant normaliseres

Komplikationer

Myksødem coma

• Er en meget sjælden, men livstruende tilstand

• Optræder særligt hos ældre mennesker ved udiagnosticeret hypothyreose i forbindelse med infektioner, operationer, traumer, hjertesvigt, kuldeeksposition eller psykofarmakabehandling

• Kliniske fund er

  • Ekstrem hypotermi

  • Respirationsinsufficiens

  • Hjerteinsufficiens

  • Kramper

  • Myksødematøst udseende

• Typiske tegn på hypothyreose er som regel til stede, men let hypothyreose med hurtig overgang til hypotermi er beskrevet hos unge mennesker

Kardiovaskulær sygdom

• Vær særlig forsigtig ved opstart af behandling hos patienter med latent koronarsygdom eller hjerteinsufficiens

Thyreoidea-dermopati

• Myksødem, oftest prætibialt, kan udvikles efter lang tids sygdom

Medikament interaktioner

Substanser/medicin der kan påvirke S-T4:

Prognose

• Prognosen ved hypothyreose er god

• Et dansk studie har vist, at hypothyroidisme er forbundet med en lille øget overdødelighed, hvilket i nogen grad kan forklares ved comorbiditet⁵

• De fleste former for hypothyreose er livslange tilstande

• Hypothyreose kan imidlertid være forbigående ved fx

  • Postpartum og subakutte thyreoiditter

  • Efter subtotal thyreoidektomi

  • Efter radiojodbehandling for toksisk adenom eller toksisk multinodøs struma

• Subklinisk hypothyreose

  • Øget risiko for overgang til manifest hypothyreose

  • Spontan normalisering ses hyppigt (rapporteret over 50%) ved TSH under 10

Medfødt hypothyreose

• Alle børn screenes

• Uopdaget giver det alvorlige skader på centralnervesystemet

Baggrundsoplysninger

Definition

• Hypothyreose er en tilstand med nedsat sekretion af thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3) fra gl. thyreoidea og nedsat koncentration af hormonerne i blodet

• Klinisk spektrum er vidt og spænder fra det meget sjældne myksødem koma til det hyppigere mildere tilstande

• Subklinisk hypothyreose

  • Er oftest en symptomfri let nedsat funktion i skjoldbruskkirtlen

  • T4 og T3 er normale, mens TSH er let forhøjet

  • Det er omstridt, om denne diagnose har klinisk betydning

Inddeling

• Primær - svigt i glandula thyreoidea udgør 98% af tilfældene

• Sekundær/tertiær svigt i hypofysen/hypotalamus

Forekomst

• Hyppigt forekommende

  • Prævalens (klinisk hypothyreose)

    • Livstidsrisiko for hypothyreose er i Danmark 2,7% (4,1% hos kvinder vs. 1,3% hos mænd)⁶

  • Incidens (klinisk hypothyreose)

    • Incidensen af primær hypothyreose i Danmark var i 2000 opgjort til cirka 52/100.000/år for kvinder og 15/100.000/år for mænd⁶,

    • Incidensen må antages at være højere, da incidensen har været stigende siden indførelse af jod berigelse⁷, samtidig er praksis for ordination af levothyroxin ændret, således at der ordineres levothyroxin ved lavere TSH⁸

    • Forekomsten stiger stærkt med alderen

  • Medfødt hypothyreose

    • Ses med stigende incidens (I Danmark 1998: 1:3400)⁹

  • Subklinisk hypothyreose

    • Der foreligger ikke præcise data på prævalens/incidens af subklinisk hypothyreose i Danmark, men dette skønnes at ligge på en livstidsrisiko 5-10%

Ætiologi og patogenese¹

Primær hypothyreose

I Danmark er langt hovedparten (>85 %) betinget af underliggende autoimmunitet

• Autoimmun

  1. Kronisk autoimmun thyroidit med eller uden struma (Hashimotos thyroiditis)

  2. Post partum thyroidit*

• Iatrogen/destruktiv

  1. Tidligere behandling med radioaktivt jod og tidligere thyroideakirurgi*

  2. Tidligere strålebehandling af hoved/hals malignitet*

  3. Subakut thyroiditis*

  4. Silent thyroidit*

• Farmakologisk

  1. Antithyroid medicin*

  2. Lithium*

  3. Amiodaron*

  4. Jod-load*

  5. Diverse cytokiner/biologiske farmaka*

• Medfødt hypothyreose

  1. Skyldes agenesi eller dysgenesi af skjoldbruskkirtlen og defekt biosyntese af thyroideahormon

  2. På verdensplan ses endvidere medfødt hypothyreose udløst af jodmangel

*Angiver årsager, hvor forbigående hypotyreose skal overvejes

Sekundær hypothyreose

• Sjælden

• Skyldes sygdom i hypofyse eller hypotalamus

Disponerende faktorer

Primær hypothyreose

• Familieanamnese med autoimmun thyroideasygdom

• Andre autoimmune lidelser som

  • Diabetes mellitus

  • Reumatoid artrit

  • Cøliaki

• Graviditet, under og efter

  • Postpartum hypothyreose er ikke sjælden 1-6 måneder efter fødslen

  • Er som regel forbigående, men kan kræve thyroxin behandling

• Medikamenter

  • Amiodaron, litium, immunresponsmodulerende midler som interferon og biologisk medicin

• Thyreoideaskader

  • Thyreoidektomi eller anden halskirurgi

  • Radioaktiv jodbehandling

  • Ekstern strålebehandling

    • Strålebehandling for brystkræft, hvor thyroidea kan ligge i strålefeltet

• Downs syndrom, Turners syndrom

• Multipel sklerose

Sekundær hypothyreose

• Hypotalamisk eller supracellære læsioner

  • Efter hypotalamisk strålebehandling eller kirurgi

  • Sekundært til sarcoidose, hæmokromatose, Langerhans celle histiocytose

• Hypofysære forstyrrelser

  • Svulster

  • Strålebehandling

  • Kirurgi 

  • Apoplexi

Subklinisk hypothyreose

• Årsagen kan være uklar, men er i mange tilfælde udtryk for en sygdomsproces, som kan udvikles til klinisk hypothyreose

• Fx Hashimotos thyroidit, lang recovery-fase efter akut thyroidit, tidlig primær hypofysær eller hypotalamisk forstyrrelse

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Link patientinformation

• Information om hypothyreose

Patientorganisation

• Stofskifteforeningen

Link til vejledninger

• National behandlingsvejledning - Dansk Endokrinologisk Selskab

  • Hypotyreose

  • Thyroideasygdom ved graviditet og infertilitet

• Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

   

• DSAM vejledning: Hypo- og hyperthyreose 

Illustrationer

Plancher eller tegninger

• Tegning af thyroidea

Undervisning

• Om hypothyreose