Referencer
Sår som ikke heler
Basisoplysninger1
Diagnostisk tankegang
Manglende sårheling kan have flere årsager
Inficeret sår?
Fremmedlegeme?
Vaskulært betinget sår?
Tryksår?
Malignt sår?
Vaskulitis?
Immunologisk sår som pyoderma gangrenosum
Hvorfor henvender patienten sig?
Et smertefuldt sår bringer hurtigt patienten til læge
Smertefrie sår, som ikke vil hele, giver ofte bekymring for kræft
Diagnostiske faldgruber
Fodsår hos diabetikere, der kan have flere ætiologier
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Differentialdiagnoser
Maligne sår
Kroniske sår på soleksponerede hudområder hos midaldrende og ældre patienter kan skyldes baso- eller spinocellulært carcinom , eller forstadier hertil som Morbus Bowen eller keratoakantom
Malignt melanom, der også kan forekomme akralt, også under neglen eller være amelanotisk
Sjældnere årsager er sarkomer eller kutane lymfomer, der er kendetegnet ved hurtig vækst

Et eksempel på et amelanotisk malignt melanom på storetåen. Foto venligst udlånt af Danderm

Et eksempel på Morbus Bowen tolket som almindeligt bensår. Foto venligst udlånt af Danderm
Venøse og arterielle bensår
Venøse sår skyldes venøs insufficiens i de dybe eller de overfladiske vener, der ses ledsagende ødem og til tider varicer
De venøse sår er ofte store, overfladiske, væskende og stedvis granulerende, men sjældent nekrotiske. De er ofte smertefrie
Sårene er normalt lokaliseret omkring den mediale malleol
Arterielle sår skyldes aterosklerose, og patienten har ofte andre symptomer på iskæmi
Arterielle sår er ofte lokaliseret på tær og den distale del af foden. Sårene er ofte tørre, nekrotiske, dybe, smertefulde og udstansede
Sårene kan blive inficerede

Arterielt sår på forfod

Vensøst sår på anklen
Tryksår
Immobiliserede patienter og patienter med nedsat sensibilitet kan få decubitus over knoglefremspring

Decubitis på lænden
Fodsår hos diabetikere
Det er vigtigt at opdage diabetiske fodsår, hvor der ofte ses neuropati

Diabetisk fodsår. Venligst udlånt af DermNet
Kronisk underliggende sygdom
Sår udviklet på immunologisk baggrund kan også ses hos yngre mennesker, almindeligvis som led i en kendt autoimmun eller inflammatorisk kronisk sygdom med vaskulit
Vaskulitis
Sygdomsgruppe kendetegnet af en inflammation i karvæggen.
Kan inddeles efter
Størrelsen af afficerede kar (store, mellemstore, små)
Udbredelsen i karvæggen (intima, media, adventitia)
Inflammatoriske forandringer (granulocytter, leukocytter, kæmpeceller, nekrose)
Udløsende faktorer
Primær vaskulit, hvor karbetændelsen er dominerende, eller sekundær vaskulit, hvor vaskulitten er et symptom som følge af andre sygdomme, fx infektioner, kræftsygdomme, gigt- og bindevævssygdomme
Forekomst af autoantistoffer, fx ANCA associeret vaskulit
Kutan/systemisk - sidstnævnte ses ved fx SLE, systemisk-lupus-erythematosus

Lupus erythematosus og vaskulit med nekrose af pulpa. Foto venligst udlånt af DermNet
Pyoderma gangrenosum
Sjælden, ætiologi ukendt
Tilstanden er associeret med inflammatoriske tarmlidelser, reumatologiske sygdomme, leukæmi og monoklonal gammopati
En smertefuld ulceration med en guirlandeformet, blårød, undermineret rand
Pyoderma gangrenosum forværres ved manipulation såsom kirurgi

Pyoderma sår

Foto venligst udlånt af Danderm
Andre årsager til kroniske sår
Infektion, fx leishmaniasis, eller svampeinfektioner, som fx kerion
Martorell sår (hypertensivt iskæmisk bensår), der skyldes hypertension
Fremmedlegeme
Sår kan også skyldes selvmutilation

Et eksempe på en svampeinfektion (kerion), der medfører sårdannelse og hårtab. Foto venligst lånt af Danderm
Sygehistorie
Centrale elementer
Tegn på tilgrundliggende sygdom?
I anamnesen er det vigtigt at spørge ind til, om det drejer sig om en isoleret hudforandring hos en ellers rask patient, eller om sårdannelsen kan være et udtryk for underliggende sygdom
Har patienten diabetes?
Rejseanamnese
Tegn på arteriel eller venøs insufficiens?
Har patienten haft dyb venetrombose, symptomer på claudicatio intermittens eller udtalt Raynauds fænomen?
Forurenet sår?
Tegn på infektion?
Fremmedlegemer i såret?
Medikamenter?
Bruger patienten medikamenter, der kan give karkonstriktion, forsinket sårheling eller vaskulit?
Psykiske forhold?
Kan såret være selvmutilation?
Denne side fra Dansk Selskab for Sårheling er anvendelig til differential diagnostik af sår
Klinisk undersøgelse
Generelt
Ætiologi
Er såret opstået i abnorm hud?
Er såret lokaliseret på normal hud, som har nedsat sensibilitet eller er dårligt vaskulariseret?
Kan såret skyldes abnorm ydre påvirkning?
Er såret inficeret?
Beskrivelse af såret
Ved vurdering af såret vurderes og beskrives
Størrelse og dybde
Sårbundens udseende
Forandringer af den omkringliggende hud
Infiltration med adhærencer til omkringliggende væv
Er såret udstanset, er sårkanterne underminerede, eleverede eller voldformet eleverede?
Udseende og lugt på eventuelt sekret
Tegn på akut infektion?
Lymfangit eller lymfadenit?
Cirkulation
Skal altid vurderes f.eks. ved puls i tilførende arterier, kapillærrespons eller distalt blodtryksmåling
Sårguiden fra Dansk selskab for saarheling er anvendelig til differentialdiagnostik af sår
Supplerende undersøgelser
I almen praksis
Ved kroniske sår med infiltration, ved tegn på anden hudsygdom eller sår der ikke viser tegn på heling på trods af relevant behandling, skal der altid tages hudbiopsi - ofte flere
Ved mistanke om akut infektion kan der tages en podning til dyrkning og PCR test
Ved mistanke om underliggende sygdom, skal patienten udredes
Andre undersøgelser
Ved bensår skal cirkulationsforholdene udredes, eventuelt med en supplerende Dopplerundersøgelse eller tåtryks- og ankeltryksmåling
Tiltag og råd
Henvisninger
Henvisning til hudlæge eller kirurg ved mistanke om malignt sår. Til karkirurg ved gangræn, eller mistanke om arterielle sår der progredierer
Link til vejledninger
Illustrationer
Billeder
Plancher eller tegninger
Arterielt fodsår - Foto
Bensår, kronisk venøst - Foto
Tryksår - Foto
Kutan leishmaniasis - Foto
Kilder
Fagmedarbejdere
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.Indhold leveret af