Resumé
Diagnose
Pibende vejrtrækning, åndenød og hoste fremkaldt af fysisk aktivitet, især udholdenhedssport som løb, cykling eller svømning
Påvisning af fald i lungefunktion i forbindelse med og efter hård fysisk anstrengelse
De fleste patienter har astma, men anstrengelsesudløst bronkokonstriktion kan også ses hos personer uden astma, som dyrker løb, cykling eller svømning
Behandling
Opvarmning inden sportsaktiviteten reducerer symptomerne
Inhalation af kortidsvirkende bronkodilatator 15 -30 min før sport: mest effektivt og bedst dokumenteret er beta2-agonist, men inhaleret ipratropium bromid kan også anvendes
Ved tegn på astma er kombinationen inhalationssteroid-formoterol ofte at fortrække både som fast vedligeholdelsesbehandling og før sport, evt. suppleret med leukotrienatagonist
Ved pollenallergi: behandling med lokale og systemiske antihistaminer, evt. undgå at dyrke udendørssport i perioder med mange pollen
Henvisning
Ved manglende effekt af behandling
Ved mistanke om anden årsag til symptomerne, fx anstrengelsesudløst larynxobstruktion (EILO: exercise induced laryngeal obstruction)