Fagmedarbejdere
Sårbehandling
Basisoplysninger
Vurdering af såret (inspektion)
Aseptisk teknik
Sårdrænage
Fjernelse af suturer mm. efter kirurgi
1. Sårvurdering
Formål
Vurdere hvilket stadie såret er i (inflammations-, granulationsfase eller epitelialisering), og om der er helingspotentiale
Følge sårhelingen, evt. med løbende fotodokumentation
Sikre at optimale sårbehandlingsprodukter anvendes
Sætte realistiske og målbare mål
Udstyr
Evt. målestok til opmåling af sårstørrelse
Kamera til at dokumentere sårets form, størrelse og udseende
Journal til registrering af fund
Procedure
Identificer faktorer hos patienten som kan forsinke sårhelingen
Dårlig ernæringsstatus?
Overvægt?
Dehydrering?
Ødem?
Underliggende sygdom?
Medikamenter?
Smerter?
Rygning?
Sårets fase
Epitelialiserende?
Granulerende?
Inflammeret?
Fibrinbelagt med nekrotisk væv?
Inficeret?
Nekrotisk?
Sårekssudat? Mængde?
Vurdere den omgivende hud. Er der irritation og rødme? Måske eksem?
Lugter såret? (infektion)
Smerteintensitet og behov for smertelindrende medicin?
Tidligere behandlinger og effekt af disse?
Allergier?
Præferencer vedrørende sårbehandlingsprodukter?
Forskellige typer sår
Rent overfladisk sår
Rent væskende sår
Inficeret sår
Fistler og kaviteter
Nekrotiske sår
Immunologske sår, fx pyoderma gangrenosum eller kutan/systemisk vaskulit
Infektiøse sår: Mycobakterier, dybe mykoser, leishmaniasis
Maligne sår: Melanomer, karcinomer, metastaser
2. Aseptisk teknik
Formål
Undgå at introducere patogene mikrober i organismen
Aseptiske sårhelingsmidler skal bruges:
Til at fjerne sårvæske
Ved tegn på sårinfektion
Efter skade mod huden, fx tryksår
Under en invasiv procedure som fx kateterisering eller anlæggelse af IV kanyle
Udstyr
Såret vaskes med lunkent postevand
10 ml sprøjte til skylning af såret
Handsker
Tape til at fæste bandager/kompresser
Evt. udstyr for mekanisk rengøring af sår: saks, pincet, skalpel/ knivblad
Sterile kompresser/bandager
Procedure
På hospital
Behandlingsmidler (fx cremer)
Vandfad, kande, sengeunderlag, vaskeklude og stofble/håndklæde
Sterilt skiftesæt (saks, anatomiske pincetter)
Fjernelse af gammel bandage
Påføring af nye bandager
Uden for hospital
Behandlingen bør foregå i omgivelser, som er rene og tørre
For øvrigt som ovenfor
3. Sårdrænage
Formål
Hindre ansamling af væske på operations- eller sårstedet, da dette kan forsinke sårhelingen
Typer sårdrænage til kirurgiske sår
Hul plastiktube
Dyb drænage
Den proksimale ende, som ligger på drænagestedet, har drænagehul og er ofte fikseret og tilknyttet en lukket drænagepose
Bruges fx efter større abdominalindgreb for at dræne væskeansamlinger
Riflet gummidrænage
Overfladisk drænage
Som regel direkte ind i bandagen
Bruges fx til at drænere et incisionssted
Transportabelt vakuum sugedræn
Et perforeret plastik-kateter som er forbundet med en steril vakuum sugepose
To eller flere dræn kan være forbundet med samme vakuumpose via en Y-forbindelse
Bruges til at forhindre dannelsen af hæmatom
Fx ved ledkirurgi, operationer i ansigtet eller på halsen, hvor væske kan samle sig hurtigt, fordi der er rigelig blodtilførsel
4. Fjernelse af suturer, agraffer m.m. efter operation
Fjernes når såret er helet
Fjernes ved infektion i dele af såret
Udstyr
Sterile kompresser
Sterilt fysiologisk saltvand
Steril saks, eller agraf tang
Fjernelse af suturer
Rengør kun såret, hvis det er nødvendigt for at finde suturer
Vurder om såret er helet, inden suturer fjernes
Forskellige typer sår
Sårbehandling skal meget ofte individualiseres, men hovedprincipperne i behandlingen af forskellige typer sår er angivet nedenfor
Rent overfladisk sår
Rens med lunkent postevand
Dup såret for vand, men lad der være lidt fugtigt i såret
Påfør zinkpasta eller barrierecreme omkring såret
Sår i inflammationsfase
Rens med lunkent postevand
Dup såret tørt - undgå at gnide
Påfør zinkpasta eller barrierecreme omkring såret
Ved skift af bandage gentages processen
Inficerede sår
Følg almindelig smitteregime
Rens godt med meget lunkent postevand
Dup forsigtigt og fjern dødt væv uden at såret begynder at bløde
Påfør zinkpasta eller barrierecreme omkring såret
Antibiotika
Peroralt, fortrinsvis baseret på resistensbestemmelse
Kontroller
Et inficeret sår skal inspiceres hyppigere end et rent sår
Fistler og kaviteter
Rens godt med lunkent postevand
Det kan være hensigtsmæssigt at koble et kvindekateter på en stor sprøjte, så du lettere kan kommer til
Tør forsigtigt
Påfør zinkpasta eller barrierecreme omkring såret
Nekrotiske sår
Med gul nekrose
Rens godt med lunkent postevand
Tør forsigtigt og fjern dødt væv uden at såret begynder at bløde
Påfør zinkpasta eller barrierecreme omkring såret
Skift når bandagen er mættet
Gentage proceduren til såret er rent for dødt væv
Sort nekrose
Rens godt med lunkent postevand
Tør forsigtigt, undgå at gnide
Påfør zinkpasta eller barrierecreme omkring såret
Skift når bandagen er mættet
Gentage proceduren uden at skære
Fortsæt til den sorte nekrose kan løsnes med en en pincet, eventuelt randskæring af nekrosen
Diabetessår
Skyl benet i lunkent postevand eller under håndbruser, vær opmærksom på temperaturen af vandet, husk patienterne ofte har neuropati
Tør derefter godt, undgå at gnide, brug et rent håndklæde eller en kompres
Sonder såret for at vurdere dybde og eventuelt knoglekontakt
Påfør zinkpasta eller barrierecreme omkring såret
Diabetessår skal inspiceres hyppigere end andre sår, typisk tilknyttet et diabetisk fodteam
Kroniske venøse bensår
Virkning af kompressionsbandage, der er hovedbehandlingen:
Hindrer ødem via øget vævstryk
Hindrer kapillær lækage af blodets bestanddele til det omliggende væv
Understøtter muskelpumpen
Gør veneklapper mere kompetente og mindsker refluks
Mindsker venediameter
Tryksår
Se tryksår
Links
Kilder
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.Indhold leveret af