Stivkrampevaccine ved sårskader

Lene Fogt Lundbo

Afdelingslæge

Tiltag ved sårskader1

  • Det er vigtigt, at der udføres grundig sårvask og sårrevision så tidligt som muligt efter skaden. Der kan være behov for kirurgisk revision af såret for at mindske risiko for tetanus

  • Behovet for stivkrampevaccine med eller uden specifikt tetanusantistof er afhængig af, om såret kan opfattes som rent eller urent og af patientens vaccinationsstatus. Det er derfor vigtigt først at fastslå, om patienten har gennemført primær vaccination og er blevet revaccineret senere i livet

  • For alle personer gælder, at man skal have en primær vaccinationsserie med tre tetanus-holdige vacciner én gang i livet. Vaccinerne gives med mindst én måneds interval mellem 1. og 2. dosis og mindst 6 måneders interval mellem 2. og 3. dosis

  • Både børn og voksne anses for beskyttet mod tetanus, når de har fået to vacciner og vil være dækket, indtil tredje vaccine gives efter 6-12 måneder. Herefter anbefales revaccination første gang efter 3-5 år og derefter hvert 10. år

  • Ved sårskade hos personer på 18 år og derover, er indikation for vaccination og evt. humant tetanus immunglobulin (TIG) afhængig af vaccinationsstatus og skadens alvorlighed

  • Alle læsioner kan indebære en risiko for tetanus, men risikoen kan inddeles i lille eller stor risiko

    • Lille risiko: Et rent sår er et sår, som ikke er synligt forurenet eller er renset og revideret inden seks timer efter, at skaden indtraf, så forurenet og dødt væv er fjernet

      • Insektstik/bid udgør i sig selv ikke nogen risiko for tetanus

    • Stor risiko: Et urent sår er et synligt forurenet sår eller et sår med dødt væv, som ikke er revideret indenfor de første seks timer efter, at skaden indtraf. Der er særlig stor risiko ved:

      • Sårskader med devitaliseret væv - såvel åbne som tilsyneladende lukkede (fx hammerslag)

      • Perforerende sårskader (skudsår, stiksår, bidsår), og især hvor der er mistanke om fremmedlegemer (træsplinter, torne, søm)

      • Sårskader efter 3. gradsforbrændinger (især forårsaget af ild) og 2. gradsforbrændinger, der er større end 3 % af legemets overflade

      • Sårskader på underekstremiteter (især på fødder og tæer), ulcus cruris (kroniske sår på skinneben)

      • Glatte snitlæsioner, hvor der foreligger forurening med jord, eller hvor der senere er opstået infektion

      • Sårskader, der er mere end fem timer gamle, når patienten kommer til behandling

      • Som profylakse mod tetanus har antibiotika alene ingen værdi

  • Indikation for vaccination og evt. humant tetanus immunglobulin (TIG) afhænger af vaccinationsstatus og skadens alvorlighed

  • TIG bør ved indikation administreres så hurtigt som muligt efter eksponering - men senest 21 dage efter skaden, hvilket svarer til maksimal inkubationstid for tetanus

  • Når TIG gives i forbindelse med start eller færdiggørelse af en vaccinationsserie, skal der gives en ekstra dosis vaccine én måned efter

  • På Statens Serum Instituts hjemmeside findes oversigt over indikation for tetanusprofylakse til patienter med sårskade inkl. flowchart for profylakse i forskellige aldersgrupper

Kilder

Referencer

  1. Statens Serum Institut: Anbefalinger for tetanusprofylakse ved sårskade. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Lene Fogt Lundbo

Afdelingslæge, Afdeling for Lunge- og infektionssygdomme, Bispebjerg Hospital

Jette Kolding Kristensen

Praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen