Skintigrafi af nyrerne

Christian Eickhoff Haarmark Nielsen

Speciallæge

Resumé

  • Nyreskintigrafi benyttes til at bestemme nyrernes funktionsfordeling - særligt ved nedsat nyrefunktion

  • Nyreskintigrafi kan også bruges til at vurdere skader på nyreparenkymet, da undersøgelsen danner billeder af nyrernes parenkymfunktion

Basisoplysninger1,2,3

  • Den samlede nyrefunktion deles normalt ligeligt mellem de to nyrer

  • Traditionelt benyttes renografi til at vurdere den enkelte nyres funktionsandel. Samtidig fås oplysninger om afløbsforholdene

  • Ved nedsat nyrefunktion er renografi dog ikke brugbar til at bestemme nyrernes funktionsfordeling. I stedet bruges nyreskintigrafi, hvor det er muligt at få en præcis funktionsfordeling, selv ved svært nedsat nyrefunktion

  • Nyreskintigrafi benyttes også til at få en god fremstilling af nyrernes parenkymfunktion, da sporstoffet ophobes i de proximale tubulusceller proportionalt med funktionen. Det er dermed muligt at få billeder af nyrerne fra flere vinkler, typisk forfra, bagfra og skråt bagfra - henholdsvis fra højre og venstre side - der kan vurdere evt. skader/arvæv på nyrerne

Aktuelle indikationer

  • Bestemmelse af funktionsfordelingen for de to nyrer hos patienter med nedsat nyrefunktion

  • Vurdering af nyreparenkymets funktion og eventuelt arvæv ved recidiverende pyelonefritis, oftest hos børn

  • Vurdering af nyreparenkymet hos patienter med nyretraumer

  • Undersøgelse af nyrernes funktionsfordeling hos patienter med atypisk lejring af nyrerne (bækkennyre, kagenyre og hesteskonyre)

Kontraindikationer

  • Allergi over for sporstoffet 99mTc-DMSA (dimercaptosuccinsyre = ravsyre)

  • Graviditet er en relativ kontraindikation

Patientforberedelse

  • Der er ingen patientforberedelse ud over, at patienten skal være informeret om undersøgelse og have accepteret den

Procedure

  • Patienten får sporstoffet intravenøst, som regel i en armvene

  • Afhængig af nyrefunktionen optages billeder efter 3-24 timer. Jo dårligere nyrefunktion, jo længere ventetid

  • Til billedoptagelsen på gammakamera lejres patienten i rygleje

    • Ved bestemmelse af funktionsfordelingen alene optages forfra og bagfra, hvorefter det er muligt at bestemme en vægtet fordeling

    • Ved undersøgelse for parenkymskader, foretages optagelser forfra, bagfra og skråt bagfra fra begge sider, eventuelt suppleret med 3D-optagelse (SPECT)

  • Selve billedoptagelsen tager 15-30 minutter

Forholdsregler

  • Ingen

Fejlkilder

  • Motorisk uro hos patienter giver uskarpe billeder, der kan være vanskelige at tolke

  • For tidlig billedoptagelse i forhold til hvor udtalt nyrefunktionsnedsættelsen er

Vurderinger ved unormale fund

  • Funktionsfordelingen beregnes, forskel i nyrestørrelse beskrives, og defekter i nyreparenkymet beskrives 

  • Nedsat funktionsandel til den ene nyre kan vejlede ved nyrebiopsi

  • Parenkymdefekter kan være udtryk for blivende skade efter pyelonefritis

Opfølgning ved unormale fund

  • Undersøgelsen bruges stort set kun af hospitalslæger forud for nyrebiopsi og til vurdering af skader efter nyretraumer og pyelonefritis

Stråledosis

  • Stråledosis ved undersøgelsen er omtrent 1 mSv, hvilket svarer til mindre end 4 måneders baggrundsstråling i Danmark

Patientinformation

Kilder

Referencer

  1. Asmar A, Brinth LS, Gormsen LC, Hess S, Zacho HD. Klinisk Nuklearmedicin, 3. udgave, Kap 4 - Nyrer og urinveje. København. Dansk Selskab for Klinisk fysiologi og Nuklearmedicin, Munksgaard Forlag. 2022.
  2. Blaufox MD, De Palma D, Taylor A, Szabo Z, Prigent A, Samal M, Li Y, Santos A, Testanera G, Tulchinsky M. The SNMMI and EANM practice guideline for renal scintigraphy in adults. Eur J Nucl Med Mol Imaging. 2018; 45.; 2218-2228. PubMed
  3. Keramida G, James JM, Prescott MC, Peters AM. Pitfalls and Limitations of Radionuclide Renal Imaging in Adults. Semin Nucl Med. 2015; 45.; 428-39. PubMed

Supplerende læsning

  • Klinisk nuklearmedicin. 3. udgave, 2022, Munksgaard. ISBN 978-87-628-1992-4, kapitel 4

Fagmedarbejdere

Christian Eickhoff Haarmark Nielsen

Cheflæge, Ph.d., Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital

Annika Norsk Jensen

Speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen