Højt stofskifte (hyperthyreose) er en sygdom, som skyldes øget produktion af hormonerne thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3)
Højt stofskifte kan give mange forskellige symptomer; hjertebanken, rastløshed, nervøsitet, irritabilitet, træthed, muskelsvaghed, øget svedtendens, problemer med at tåle varme, let rysten på hænderne, løs afføring, hurtig puls, forhøjet blodtryk, struma og øjengener
Højt stofskifte bliver behandlet med medicin, radioaktivt jod eller operation
For højt stofskifte hedder på fagsprog hyperthyreose. Det er en sygdom, som skyldes øget produktion af hormonerne thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3). Hormonerne bliver dannet i skjoldbruskkirtlen (thyroidea). Forhøjede niveauer af T4 og/eller T3 giver et højt stofskifte.
Forhøjet stofskifte kan føre til mange forskellige gener og symptomer. Blandt de hyppigste er:
Hjertebanken
En let rysten på hænderne (tremor)
Nervøsitet og irritabilitet
Vægttab, selvom man har god appetit
Øget svedtendens og hedeture
Problemer med at tåle varme
Løs afføring
Menstruationsforstyrrelser
Øjengener
Forstørret skjoldbruskkirtel (struma)
Mange af ovenstående symptomer kan også ses ved andre sygdomme og tilstande, fx stress.
Se animation om stofskifte, for højt og for lavt
Lægen stiller diagnosen på baggrund af symptomerne og blodprøver, hvor man måler hormonet TSH sammen med T4 og T3.
Måling af antistoffer kan hjælpe med at afgøre, hvilken type højt stofskifte, der er tale om.
En undersøgelse af skjoldbruskkirtlens funktion med radioaktivt sporstof (scintigrafi) kan vise, om skjoldbruskkirtlen aktivt producerer stofskiftehormon. Undersøgelsen kan også vise, om der er knuder i kirtlen.
Graves' sygdom er den hyppigste årsag til højt stofskifte blandt yngre mennesker.
Ved Graves' sygdom danner kroppen antistoffer, som efterligner hormonet TSH, der normalt stimulerer produktionen af hormonerne T4 og T3. Dermed stiger mængden af disse hormoner i kroppen.
Sygdommen er et eksempel på en såkaldt autoimmun sygdom. Det betyder, at kroppens eget immunsystem påvirker cellerne i skjoldbruskkirtlen. Skjoldbruskkirtlen er som regel forstørret.
Mellem 20 og 30 % af personer med Graves' sygdom får let påvirkning af øjnene. Tilstanden kan være arvelig og kan være forbundet med andre autoimmune sygdomme.
I Danmark har vi tidligere haft moderat mangel på jod. Jodmangel kan især i barndommen og ungdommen stimulere dannelsen af knuder i skjoldbruskkirtlen, som senere giver højt stofskifte. Dette er en medvirkende årsag til, at mange mennesker i Danmark har knudestruma, både med normalt og højt stofskifte.
Hos ældre mennesker skyldes højt stofskifte ofte, at dele af skjoldbruskkirtlen mister evnen til at blive reguleret af TSH og derfor producerer for meget thyroxin. Denne tilstand kaldes multinodøs toksisk struma, toksisk knudestruma eller toksisk adenom og skyldes godartede hormonaktive knuder. I denne sammenhæng betyder "toksisk", at stofskiftet er forhøjet.
Hyperthyreose kan skyldes en akut irritationstilstand (inflammation) i skjoldbruskkirtlen, som kaldes thyroiditis. Der findes flere former for thyroiditis:
Postpartum thyroiditis forekommer efter fødsler. Tilstanden ses hos cirka 5 % af kvinder efter fødsel, hyppigst 1-6 måneder efter fødslen. Den er ofte mild og forbigående og kan i en kort periode gå over i lavt stofskifte (hypothyreose), før stofskiftet igen bliver normalt. Omkring 80 % af kvinder med postpartum thyroidit får normalt stofskifte igen i løbet af cirka 12-18 måneder
Subakut (De Quervains) thyroiditis er en anden type thyroiditis. Den skyldes sandsynligvis en virusinfektion. Tilstanden kan give smerter i skjoldbruskkirtlen fortil på halsen, feber og forhøjet CRP (måles ved en blodprøve). Der opstår hurtigt symptomer på højt stofskifte, fordi hormoner fra skjoldbruskkirtel lækker fra den inflammerede kirtel. Symptomerne går som regel over i løbet af måneder. Hos nogle kan tilstanden opstå igen på et senere tidspunkt
Andre forhold, som kan forårsage hyperthyreose, er medicin (fx amiodaron, overbehandling med thyroxin) og for stort indtag af jod, blandt andet fra helsekostprodukter.
Hyperthyreose behandles med medicin, radioaktivt jod eller operation. Valg af behandling afhænger af
hvilken type af højt stofskifte, der er tale om
din alder
størrelsen på skjoldbruskkirtlen
din generelle sundhedstilstand
Hos mange vil de forskellige former for behandling i nogle tilfælde føre til, at skjoldbruskkirtlen producerer for lidt hormon. Man får da lavt stofskifte og skal behandles dagligt med thyroxin i tabletform.
Hvis man har Graves' sygdom og knudestruma med højt stofskifte, skal man først behandles med medicin mod højt stofskifte. Herefter lægger lægen en mere langsigtet plan for behandlingen.
Medicin mod forhøjet stofskifte virker ved at hæmme dannelsen af stofskiftehormoner.
Effekt og bivirkninger
Behandlingen giver hos 90 % af patienterne kontrol over det forhøjede stofskifte i løbet af nogle uger. I sjældne tilfælde (0,1-0,5 %) kan medicinen medføre svigt i dannelsen af hvide blodceller.
Risikoen for svigt i dannelsen af hvide blodceller er størst de første 10 uger af behandlingen, men tilstanden er uforudsigelig og kan opstå når som helst under behandlingen med medicin mod højt stofskifte.
Man bør kontakte læge eller vagtlæge ved tegn til infektion, fx halsbetændelse eller høj feber, under behandlingen med medicin mod højt stofskifte.
Behandling af Graves' sygdom
Personer med Graves' sygdom skal oftest behandles med medicin i 12-18 måneder. Herefter vil cirka halvdelen være raske, fordi den autoimmune tilstand går i ro. Risikoen for fortsat behov for behandling er størst hos rygere, personer med stor skjoldbruskkirtel og personer med høje niveauer af antistoffer.
Betablokkere
Betablokkere er en type medicin, som ofte bliver brugt til at dæmpe generne ved forhøjet stofskifte som fx hjertebanken, rysten og indre uro. Ved forbigående betændelse i skjoldbruskkirtlen (thyroiditis) er dette ofte den eneste behandling, man behøver. Det skyldes, at produktionen af hormon med tiden vil normalisere sig igen. Man kan fortsætte behandlingen, så længe man behøver den for at dæmpe symptomerne.
Har man knudestruma med højt stofskifte, vil man oftest blive tilbudt behandling med radioaktivt jod. Behandlingen gør cirka 75% raske. Ved knudestruma kan medicinsk behandling alene ofte ikke bruges som varig behandling, fordi knuderne fortsætter med at danne stofskiftehormon, når medicinen stoppes.
Hvordan virker behandlingen?
Ved behandling med radioaktivt jod indtager man en nøje afmålt mængde radioaktivt jod, som optages i skjoldbruskkirtlen. Radioaktiviteten i jodet ødelægger de celler, der producerer for meget stofskiftehormon, mens resten af kroppen kun udsættes for minimal stråling. Behandlingen virker godt både ved toksisk knudestruma og Graves’ sygdom.
Effekt af behandlingen
Fuld effekt opnås i løbet af nogle måneder. Efter 3-6 måneder vil 80-90 % have normalt stofskifte efter én dosis, mens resten vil have behov for en eller flere ekstra doser. Hos personer med såvel knudestruma som diffus struma kan behandlingen reducere størrelsen af struma med cirka 40 %. Behandlingen kan med tiden medføre permanent lavt stofskifte (hypothyreose).
Bivirkninger og forholdsregler
Bivirkningerne er få. Behandlingen øger ikke risikoen for kræft.
Følgende må ikke behandles med radioaktivt jod:
Børn og unge
Gravide
Kvinder, der ammer
Operation anvendes til:
personer, der ikke tåler medicin mod for højt stofskifte
personer med knudestruma, som ikke ønsker behandling med radiojod eller livslang medicin mod højt stofskifte
personer med stor struma, hvor stofskiftet ikke bliver stabilt trods medicinsk behandling
Ved operation for højt stofskifte (hyperthyreose) som følge af Graves' sygdom fjernes hele skjoldbruskkirtlen. Indgrebet kurerer højt stofskifte, men giver varigt lavt stofskifte (hypothyreose). Man skal derfor tage stofskiftehormon resten af livet. Ved knudestruma kan man i visse tilfælde nøjes med at fjerne halvdelen af skjoldbruskkirtlen.
Det er sjældent at få komplikationer ved operation. Hos 1-2 % kan der opstå skade på én af de nerver, der styrer stemmebåndene. Det kan medføre varig hæshed.
Hvis hele skjoldbruskkirtlen fjernes, vil 5-10% få forstyrrelser i kalkstofskiftet, hvis biskjoldbruskkirtlerne bliver skadet eller fjernet i forbindelse med operation.
Hvis stofskiftet er for højt, er det vigtigt at tage medicinen som ordineret. På den måde kan stofskiftet hurtigst muligt blive stabiliseret og holdes stabilt.
Et godt råd er at anvende en doseringsæske og eventuelt sætte en alarm på telefonen. Dette kan gøre det lettere at huske at få taget medicinen.
Hvis man ryger, bør man stoppe.
Sygdommens forløb varierer meget fra person til person og afhænger også af typen af højt stofskifte. Enkelte bliver raske af sig selv. Hos de fleste vil sygdommen dog fortsætte med at udvikle sig og kræve behandling.
Nogle komplikationer ved sygdommen kan vare ved, selvom sygdommen er under kontrol. En del får med tiden lavt stofskifte, mens et mindre antal kan få tilbagefald med højt stofskifte.
Ved Graves' sygdom kan der opstå øjengener som lysskyhed, smerter "bag" øjnene, grusfornemmelse i øjnene, dobbeltsyn og "udstående" øjne.
Hvis højt stofskifte ikke bliver behandlet, kan det forårsage eller forværre tilstande som atrieflimren, angina pectoris, hjerteinfarkt, hjertesvigt og osteoporose (knogleskørhed).
I Danmark opstår der hvert år cirka 5.000 nye tilfælde af højt stofskifte (hyperthyreose)
Sygdommen opstår ofte i alderen 20-40 år. Knudestruma (multinodøs toksisk struma) ses dog hyppigere efter 50-årsalderen
Multinodøs toksisk struma og Graves' sygdom er de hyppigste årsager til hyperthyreose
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Disclaimer: Patienthåndbogen