Struma

Hvad er struma?

• Struma betyder, at skjoldbruskkirtelen er forstørret. Skjoldbruskkirtlen (thyreoidea) ligger lige under huden på forsiden af den nederste del af halsen

• Skjoldbruskkirtlens vigtigste opgave er at producere hormonet thyroxin, som regulerer kroppens stofskifte

• Struma kan forekomme ved lavt, normalt eller forhøjet stofskifte

• En normal skjoldbruskkirtel vejer cirka 20 g og består af en højre og venstre del. Hver del måler omtrent 2 x 4 x 2,5 cm (bredde, højde og tykkelse)

Hvor hyppigt er struma?

• Struma og knuder i skjoldbruskkirtlen er meget almindeligt. Omtrent 15 % af ellers raske kvinder har én eller flere knuder (større end 10 mm) i kirtlen

Hvad kan årsagen være?

Hyppigste årsager

• Fysiologisk struma

  • En lille struma med normalt stofskifte og uden tegn på anden sygdom

  • Er specielt hyppig hos teenagere og gravide

• Højt stofskifte; hypertyreose

  • En tilstand, som forekommer hyppigere blandt kvinder end mænd

  • Typiske symptomer kan være indre uro, vægttab (trods god appetit), tendens til at svede mere end normalt og varmefornemmelse, hjertebanken, rastløshed, irritabilitet

• Lavt stofskifte; hypotyreose

  • Forekommer oftest blandt midaldrende og ældre kvinder

  • Typiske symptomer er initiativløshed, frysen, smerter i musklerne, øget behov for søvn, man tager på (2-3 kg), forstoppelse, svimmelhed, prikkende fornemmelser i hænderne, hårtab, uklar/hæs stemme

• Irritationstilstand i skjoldbruskkirtlen; tyreoiditis

  • Der findes flere forskellige typer af irritationstilstande (inflammation) i skjoldbruskkirtlen

  • Den hyppigste form (Hashimoto tyreoiditis) er en kronisk tilstand, som særligt forekommer blandt midaldrende kvinder

  • Efter fødslen kan der hos enkelte opstå en forbigående irritationstilstand i kirtlen

  • Undtagelsesvis kan betændelsen medføre ømhed eller smerter i kirtlen

• Godartet knude i skjoldbruskkirtlen

  • Knuder kan skyldes en cyste eller en godartet svulst (adenom)

  • Knuder kan være hormonelt aktive (producerer thyroxin) eller inaktive

• Jodmangel

  • Tidligere var jodmangel almindeligt i Danmark. Det er årsagen til, at knudestruma stadig er hyppigt i Danmark i dag. Knuderne opstår ofte allerede i ung alder og forsvinder ikke, selv om man senere får nok jod

  • Der er tilsat jod til køkkensalt i Danmark siden år 2000. Man forventer derfor, at knudestruma bliver mindre almindeligt i fremtiden

Sjældne årsager

• Kræftsvulst i skjoldbruskkirtlen

  • Kræft i skjoldbruskkirtlen viser sig ofte som en knude i kirtlen. Knuden gør ikke ondt

• Overforbrug af jod

  • Overforbrug af jod er usædvanligt

  • Et meget højt indtag af jod kan give både lavt og højt stofskifte. Det kan blandt andet skyldes jodholdigt røntgenkontrastmiddel, visse typer medicin med jod (fx amiodaron til hjertepatienter) eller jodholdige helsekostprodukter som tang og taramel.

Hvornår bør du søge læge?

• En diffus hævelse på forsiden af halsen eller en eller flere knuder i samme område bør undersøges af din læge. Hvis du får symptomer på forstyrrelser i stofskiftet, bør du også kontakte læge

Hvad kan jeg selv gøre? 

• Næst efter jodmangel er rygning den faktor, som har størst betydning for sygdom i skjoldbruskkirtlen. Hvis man har en kendt sygdom i skjoldbruskkirtlen, bør man også af den grund undgå at ryge

Kontakt egen læge 

• Ved gener fra en struma og/eller symptomer på forstyrrelser i stofskiftet

Kontakt din læge med det samme 

• Hvis du oplever pludselig vækst af skjoldbruskkirtlen eller en knude på halsen

Hvad gør lægen?

Sygehistorie

Hvad vil lægen gerne vide:

• Hvor længe har du mærket hævelsen/knuden? Er den kommet hurtigt?

• Har du noget ubehag fra selve hævelsen/knuden?

• Har du symptomer eller tegn på højt stofskifte?

  • Hjertebanken?

  • Træthed?

  • Nervøsitet?

  • Irritabilitet?

  • Taber du dig trods god appetit?

  • Sveder du mere end normalt

  • Varmefornemmelse?

• Har du symptomer eller tegn på lavt stofskifte?

  • Initiativløshed

  • Kuldefornemmelse/frysen

  • Muskelsmerter

  • Øget behov for søvn

  • Har du taget på i vægt? (sjældent mere end 2-3 kg)

  • Forstoppelse

  • Svimmelhed

  • Prikkende eller sovende fornemmelse i fingrene/hænderne

  • Kraftigere blødninger ved menstruation

  • Hårtab

  • Ru eller hæs stemme

• Tager du dagligt medicin? Hvilken?

• Er dit indtag af jod meget højt? Vær især opmærksom på helsekostprodukter

• Har du for nylig haft en virusinfektion?

• Har du netop været gravid?

Lægeundersøgelsen

• Lægen vil danne sig et generelt indtryk af, om du kan have et for højt eller for lavt stofskifte

• Lægen vil undersøge din hals

Andre undersøgelser

• Blodprøver - der viser, hvordan dit stofskifte er (normalt/højt/lavt)

• Forskellige billedundersøgelser kan komme på tale - fx scintigrafi og ultralyd, evt. røntgen/CT-skanning

• Hvis en knude i skjoldbruskkirtlen skal undersøges nærmere, vil du blive henvist til en specialist. I nogle tilfælde vil specialisten tage en celleprøve fra knuden ved hjælp af en tynd nål (såkaldt finnålsbiopsi)

Henvisning til specialist eller sygehus

• Du bliver henvist til en specialist, hvis der er behov for at undersøge, hvad en eventuel knude i skjoldbruskkirtlen består af. I nogle tilfælde bliver der taget en celleprøve

• Hvis en knude skal fjernes, bliver du indlagt på sygehuset

Vil du vide mere?

• Stofskifteforeningen - patientforening for personer med sygdomme i skjoldbruskkirtlen