Overgangsalderen, spørgsmål og svar til hormonbehandling
Ditte Trolle
Speciallæge
Fakta
Hormonbehandling erstatter de kvindelige hormoner, der indtil overgangsalderen bliver dannet i æggestokkene
Hormonbehandling kan gives lokalt i skeden, og som medicin med generel effekt på hele kroppen (systemisk)
Nogle kvinder plages så meget i overgangsalderen, at det kan være godt at lindre symptomerne med medicin i en tidsbegrænset periode
Fordele ved hormonbehandling:
Færre hedeture, bedre nattesøvn, modvirker tørre slimhinder og knogleskørhed
Ulemper ved hormonbehandling:
Behandlingen er forbundet med øget risiko for brystkræft, og for kvinder over 60 også øget risiko for hjerte- og karsygdomme
Der findes også hormonfri behandling, der virker specielt på hedeture
Du skal tale med lægen om dit behov for behandling
Hvad er hormonbehandling?
Overgangsalderen er årene omkring den sidste menstruation. I denne periode aftager æggestokkenes evne til at danne de kvindelige hormoner østrogen og progesteron, for til sidst at høre helt op. Manglen på især østrogen kan føre til forskellige gener.
Formålet med hormonbehandling i overgangsalderen er at erstatte de hormoner, som kroppen ikke længere danner. Behandlingen består med andre ord af medicin, som indeholder stoffer, der enten er identiske med eller har den samme effekt som kroppens egne hormoner.
Der findes præparater, der kun virker lokalt på slimhinderne i underlivet, og præparater der har effekt i kroppen generelt. Det er vigtigt at skelne mellem de to behandlinger. Lokalbehandling med østrogen virker på slimhinderne og afhjælper f.eks. ikke hedeture. Den kan bruges af alle med undtagelse af kvinder, der er i behandling for brystkræft. Lokalbehandling kan fortsætte, så længe det skal være - uden risiko.
Det østrogen, der bruges i Danmark, er bioidentisk. Det vil sige, at det har nøjagtig den samme kemiske sammensætning som det østrogen, æggestokkene danner.
Progesteron er også bioidentisk, men ofte bruges syntetiske stoffer, der ligner progesteron (gestagener).
Naturlige østrogener findes i en del planter og kaldes da fytoøstrogener. De er ikke bioidentiske.
Har du behov for hormonbehandling?
Hvis du har kraftige gener, kan det være godt at lindre symptomerne med generel (dvs. systemisk) hormonbehandling i form af tabletter, gel, plaster eller spray. Samtidig opnår du en vis forebyggende virkning mod knogleskørhed (osteoporose) i den periode, du tager medicinen.
Nogle kvinder kommer i overgangsalderen tidligere end andre, og nogle kvinder, der får fjernet æggestokkene på grund af sygdom, kan komme meget tidligt i overgangsalderen. Til disse kvinder vil man som regel anbefale hormoner indtil 52-årsalderen, som er det gennemsnitlige tidspunkt for overgangsalderen i Danmark.
Når du vælger behandling, bør du ikke vælge tabletter. Det øger risikoen for blodprop. Den risiko er der ikke, når du får hormoner gennem huden.
Hvad hjælper hormonbehandling på?
Hedeture
4 af 5 kvinder får hedeture, men det er meget forskelligt, hvor voldsomt det er. Det kan blive så slemt, at det forstyrrer nattesøvnen og det sociale liv. Hvis du sover meget dårligt om natten, kan det selvfølgelig påvirke dit humør, din koncentration og din arbejdsevne om dagen.
Nogle kvinder oplever også depression i overgangsalderen, særligt hvis de har haft det før.
Sarte slimhinder
Det lave østrogen fører efter nogle år til, at slimhinderne i skeden, urinblæren og urinrøret bliver mere tørre og sårbare. Det kan føre til irritation og ømhed ved samleje, og det kan øge risikoen for at lække urin og få urinvejsinfektioner. Hvis du har denne type gener, er der oftest god effekt af lokal hormonbehandling i form af creme, stikpiller eller en østrogenholdig ring.
Knogleskørhed
Efter overgangsalderen mister kvinder kalk i skelettet hurtigere end før overgangsalderen. Det øger risikoen for knoglebrud. Tidligere anbefalede man, at kvinder skulle bruge generel hormonbehandling i flere år for at forebygge knogleskørhed. Da forskning viste, at der kunne være en øget risiko for brystkræft ved langvarig hormonbehandling, stoppede man med at bruge østrogen for at forebygge knogleskørhed. Hvis du får østrogen for at lindre hedeture, vil det dog samtidig have en beskyttende virkning på skelettet.
Risikoen er større, jo flere år man benytter medicinen, og jo højere dosis, man får
Ved kombinationsbehandling (østrogen + gestagen) i fem år svarer den øgede risiko til 1 ekstra tilfælde om året per 50 kvinder. Det er mindre end risikoen ved at drikke to genstande alkohol om dagen, ryge eller være overvægtig
Uden hormonbehandling vil over 100 ud af 1000 kvinder få brystkræft på et tidspunkt i livet
På den positive side har man fundet frem til, at kvinder, som bruger hormoner og får brystkræft, har en bedre overlevelse i forhold til andre med brystkræft. Dette medfører, at selv om risikoen for at få brystkræft er en anelse højere, er risikoen for at dø af brystkræft ikke øget blandt disse kvinder.
Risikoen for livmoderkræft mindskes ved korrekt behandling
Hormonbehandling, som kun består af østrogener, giver man kun til kvinder, der har fået fjernet livmoderen. Kvinder, der ikke har fået fjernet livmoderen, får både østrogen og gestagen/progesteron samtidig. Denne behandling beskytter mod kræft i livmoderen, så kvinder, der får østrogen + gestagen, har en lavere risiko end dem, der ikke får hormoner.
Hvilke bivirkninger har hormonbehandling?
Bivirkningerne afhænger af præparatet og er forskellige fra kvinde til kvinde. Som en generel regel giver præparater, som kun har lokal effekt, ingen bivirkninger. Præparater med generel (systemisk) virkning kan have bivirkninger - afhængig af doseringen. Det kan f.eks. være:
Uregelmæssige blødninger
Brystspænding
Øget væskeindhold i kroppen
Vækst af muskelknuder i livmoderen
Større tendens til uren hud
Humørsvingninger
Kvalme
Hvor længe skal behandlingen vare?
Du bør ikke begynde på hormonbehandling, hvis du er over 60 år, eller det er mere end 10 år siden, du er gået i menopausen.
Du bør tage hormoner i den laveste dosis, der dæmper generne tilstrækkeligt, og i kortest mulige tid.
Det er forskelligt fra kvinde til kvinde, hvor længe gener i overgangsalderen varer. Det er ikke muligt at sige på forhånd. En rettesnor kan være at prøve at stoppe efter 2 år. Hvis generne kommer igen, kan du begynde på behandlingen igen.
Du kan stoppe brat, men da kan der godt komme gener igen. Du kan også prøve med langsom nedtrapning., hvor du mindsker dosen af hormoner med et par ugers mellemrum. Når du stopper behandlingen, opdager du hurtigt, om generne kommer tilbage.
Du kan bruge lokalbehandling mod problemer i skeden hele livet uden risiko.
Er der alternativer til hormonbehandling?
Der findes nu et nyt præparat mod hedeture. Det indeholder ikke hormoner, men stoffet fezolinetant. Effekten på hedeturene er den samme som ved behandling med hormoner. Hvor det kan vare et stykke tid, før hormoner virker på hedeture, virker fezolinetant dog fra første dag.
Der kan være en del bivirkninger som kvalme og søvnløshed. Det hjælper ikke på slimhindegener og forebygger ikke knogleskørhed. Der er en risiko for, at leveren tager skade af behandlingen, så du skal have taget blodprøver, for at din læge kan holde øje med din leverfunktion.
Det er vigtigt at huske, at hvis du kun har gener fra slimhinder i skeden og blæren, skal du kun have lokal hormonbehandling. Det kan du bruge hele livet uden risiko.
Der findes flere former for naturmedicin, kosttilskud og alternativ behandling mod overgangsaldersymptomer, men ingen af dem har endnu vist effekt i videnskabelige forsøg.
