Overgangsalderen er perioden omkring den sidste menstruation. Når du ikke har haft menstruationer i et år, er du i menopause. Klimakteriet er et andet navn for overgangsalderen. Forandringer og symptomer i overgangsalderen skyldes, at dannelsen af det kvindelige kønshormon østrogen i æggestokkene svinger meget og til sidst stopper helt.
Menopausen kommer i 45-55 årsalderen hos langt de fleste kvinder. Overgangsalderen begynder nogle år før den sidste menstruation. Når du nærmer dig menopausen, kan der være forvarsler i form af blødningsforstyrrelser og symptomer som hedeture.
Nogle kvinder har ingen gener overhovedet i forbindelse med overgangsalderen - blødningerne holder bare op, enten gradvist eller pludseligt. De fleste har dog symptomer i en eller anden udstrækning, og nogle er så generede af det, at de har behov for behandling.
Kvinder, der har fået livmoderen fjernet før overgangsalderen, får overgangsaldersymptomer i samme udstrækning som andre kvinder. Hvis æggestokkene ikke fjernes ved operationen, beholder de deres normale hormoner, og kvinden får først overgangsaldersymptomer på samme tidspunkt som andre kvinder.
Det er normalt med uregelmæssige blødninger i forbindelse med overgangsalderen. For nogle begynder det allerede i 40-årsalderen. Nogle kvinder kan få kraftige menstruationsblødninger. For andre går der længere tid mellem blødningerne, eller de kan komme fuldstændig uventet.
I de sidste år før menopausen har mange vekslende blødninger, hvor der skiftevis kan være måneders pause, perioder med uregelmæssige og hyppige menstruationer og andre perioder med mere normale menstruationer.
Det er typisk for overgangsalderen, at blødningerne bliver uforudsigelige og varierende. De fleste kvinder bløder mindre og mere sjældent frem mod menopausen.
Se animation om ophør af menstruation (menopause)
Når der bliver mindre af hormonet østrogen i kroppen i forbindelse med overgangsalderen, bliver du mere følsom overfor temperatursvingninger. En lille temperaturstigning er nok til, at din krop vil forsøge at komme af med varmen. Det er baggrunden for hedeture, som er noget, de fleste kvinder oplever i større eller mindre grad i overgangsalderen.
Nogle har måske kun en hedetur eller to, andre har 100 per døgn og bliver ved med at have det, også efter at de er fyldt 70.
Hedeture kan starte med et forvarsel, hvor du føler, den er på vej. Så optræder en meget intens varmefølelse, særlig i ansigtet og på overkroppen. Nogle sveder samtidig voldsomt. Hedeturen kan vare nogle minutter og være ledsaget af uro og hjertebanken.
Hedeture er hyppigst om natten. Hvis du har mange natlige hedeture, går det ud over søvnkvaliteten og din formåen om dagen.
Mange oplever, at kaffe, alkohol, stærkt krydret mad, stress og varme omgivelser kan fremkalde hedeture.
Før menopausen kan der være hedeture lige før eller i forbindelse med menstruationen. Efter menopausen er hedeturene mest udtalte de første år for så at aftage gradvist. Hver femte kvinde har stadig symptomer 5 år efter menopausen, og for enkelte kan generne vare i 10 år eller mere.
Når østrogenet forsvinder efter menopausen, bliver dine slimhinder i underlivet tyndere og mere sårbare. I urinblære og urinrør kan forandringerne betyde, at du lettere får blærebetændelse. Tynde, tørre og følsomme slimhinder i skeden kan give problemer i forbindelse med sex.
Slimhinderne andre steder i kroppen kan også forandres. Det er f.eks. ikke ualmindeligt at opleve tørre øjne efter overgangsalderen, og det kan give problemer, hvis du bruger kontaktlinser.
Halvdelen af alle kvinder oplever søvnproblemer i overgangsalderen. Måske har du svært ved at falde i søvn, vågner midt om natten og er vågen et par timer, måske vågner du for tidligt. Det kan gøre det svært at fungere normalt på arbejdspladsen og i privatlivet. Det øger risikoen for depression, angst, koncentrationsproblemer og glemsomhed, såkaldt hjernetåge.
Knoglerne mister styrke fra midt i 30'erne hos både mænd og kvinder. Knoglevæv er følsomt for østrogener. I forbindelse med overgangsalderen stiger tabet af knoglevæv, så du kan tabe 10-15 % af sin knoglemasse i de første 10 år efter overgangsalderen.
Kvinder har i forvejen mere spinkle knogler end mænd, og når knoglerne svækkes i forbindelse med overgangsalderen, stiger risikoen for knoglebrud.
Risikoen for smerter i kroppen stiger i overgangsalderen som følge af det faldende østrogen, mindre muskelmasse og slitage på leddene.
Før overgangsalderen har kvinder lavere risiko for at få hjertekarsygdomme - f.eks. blodpropper og forhøjet blodtryk - end mænd. Man mener det skyldes, at østrogen har en beskyttende virkning på blodkarrene og modvirker åreforkalkning.
Efter overgangsalderen stiger kvinders risiko for hjertekarsygdom, og i 65-årsalderen er den lige så høj som mændenes.
Du kan risikere at få en depression i forbindelse med overgangsalderen, særligt hvis du tidligere har været deprimeret eller har haft humørsvingninger i forbindelse med graviditet og menstruation. Hvis du på grund af hedeture sover rigtigt dårligt om natten, har du heller ikke det store overskud om dagen.
Overgangsalderen er et skarpt hjørne i livet, og hvis man opfatter forandringen som noget negativt, er du mere udsat for at få psykologiske symptomer. De fleste kvinder kommer dog igennem overgangsalderen på en god måde og ser positivt på den nye livsfase.
Hvis en kvinde over 45 år har hedeture og udsættende menstruationer, kan man gå ud fra, at det er overgangsalderen, og det er ikke nødvendigt at undersøge det nærmere.
Hvis kvinden er under 45 år, kan lægen evt. tage en prøve af hormonindholdet i blodet. I prøven kan man bl.a. måle mængden af FSH (follikelstimulerende hormon), det overordnede kønshormon, der stimulerer æggestokkene. FSH er forhøjet i forbindelse med overgangsalderen og kan være det i flere år, før menstruationerne hører op. Desuden svinger det ganske betydeligt i overgangsalderen, så man kan ikke bruge det til at sige noget om, hvornår menstruationerne endeligt hører op.
Hvis kvinden har blødningsforstyrrelser, laver lægen en gynækologisk undersøgelse. Andre undersøgelser kan også blive aktuelle
Normalt producerer æggestokkene de kvindelige kønshormoner - østrogen og progesteron. Østrogen bygger slimhinden i livmoderen op og styrker slimhinderne i skede og urinveje. Progesteron stabiliserer slimhinden i livmoderen, så menstruationerne bliver regelmæssige. Østrogen modvirker også tab af knoglevæv og forebygger åreforkalkning.
Mindre østrogen kan i vid udstrækning forklare generne i overgangsalderen, men svingende produktion af progesteron bidrager også, specielt til blødningsforstyrrelser.
Rygere og tynde kvinder er mere udsatte for at få åreforkalkning, gener fra slimhinderne og knogletab. Det samme gælder kvinder, som får fjernet æggestokkene ved operation, eller hvis æggestokkene bliver ødelagt af kemoterapi. De får et pludseligt fald i hormonerne, der kan føre til gener, der er stærkere og varer længere end for andre kvinder.
Overvægtige kvinder har større risiko for hedeture.
Arv ser også ud til at have nogen betydning for, hvornår man går i overgangsalder, og hvor stærke gener man får.
Overgangsalderen er en periode i livet, hvor kroppens aldring pludselig går hurtigere. Derfor er det vigtigt med en god og sund livsstil. Det mindsker generne ved overgangsalderen , men ikke mindst er det en investering i din fremtid og i en god og sund tredje alder. Derfor bør du først fokusere på din livsstil.
Sørg for at holde vægten ved at spise en hensigtsmæssig kost, gerne i retning af middelhavskost
Vær fysisk aktiv, helst hver dag - dyrk styrketræning, konditionstræning og udspænding for at holde leddene smidige
Lad være med at ryge og drik alkohol med måde
Herudover er der andet, du kan gøre for at mindske dine gener.
Der er en del enkle ting, man selv kan prøve mod generne:
Brug lag-på-lag tøj
Hold soveværelset roligt og køligt
Undgå provokerende faktorer, dvs. ting som kaffe, alkohol, stærkt krydret mad, stress og varme omgivelser
Der findes en lang række naturpræparater, der hævdes at være gode mod gener i overgangsalderen. Generelt er der ikke bevis for effekten, så man må prøve sig frem og se, hvad man synes, der virker bedst
Ved søvnproblemer kan du få hjælp af forskellige app's. Hvil er en dansk app, der findes i en gratis version. Den tilbyder vejledning i afslapningsteknikker, kognitiv behandling, råd om søvnhygiejne og et individuelt forløb for at øge søvneffektiviteten
Mindfulness og meditation kan hjælpe, hvis man oplever psykologiske problemer
Hvis man ikke vil bruge hormoner mod tørre slimhinder i skeden, kan man købe håndkøbspræparater. Det kan være creme eller stikpiller, der skal føres ind i skeden. De indeholder ofte hyaluronsyre og skal bruges nogle gange om ugen
I forbindelse med samleje bør man bruge en god glidecreme
Formålet med at behandle i overgangsalderen er at mindske generne, dvs. hedeture og/eller slimhindeforandringer.
Den mest effektive medicinske behandling af gener i overgangsalderen er hormonbehandling med østrogen.
Gener i skede og urinveje kan behandles med lokalt virkende hormoner. Det findes som creme eller stikpiller, som man fører ind i skeden 2-3 gange om ugen.
Der findes også en østrogenholdig ring, der kan lægges i skeden, uden at man kan mærke, at den er der. Den skal skiftes hver 3. måned. Man kan gøre det selv eller få hjælp hos lægen.
Alle kan tåle lokalbehandling, og den kan man bruge resten af livet. Man optager næsten intet hormon i kroppen, så denne behandling har ikke effekt på hedeture eller knogler og har heller ikke nogen bivirkninger.
Man får ikke blødninger, når man bruger lokalbehandling.
Ved behandling af hedeture er det ikke nok med lokalbehandling i skeden. Så skal man have et præparat, der virker på hele kroppen.
Hormonbehandling med østrogen findes som tabletter, plaster, spray og gel til at smøre på huden. Behandling med gel, spray eller plaster har færre bivirkninger end tabletter og foretrækkes derfor mere og mere.
Normalt starter man med en lille dosis, ser effekten an i 2-3 måneder og kan så øge doseringen ved behov. Der bruges den samme type østrogen, som kvinden selv danner i æggestokkene. Behandlingen har også effekt på tørre slimhinder og forebygger knogleskørhed.
Hvis man ikke har fået livmoderen fjernet, skal man desuden have progesteron i bioidentisk eller syntetisk form for at beskytte livmoderslimhinden og undgå blødningsproblemer. Det kan gives som tabletter eller plaster, eller som hormonspiral, som er meget brugt - særligt i kombination med østrogen som plaster eller gel.
I de fleste tilfælde starter man med en behandling, der varer 1-2 år. Man kan derefter holde en pause for at se, om der stadig er gener.
Under hormonbehandling anbefaler man årlig kontrol hos lægen, hvor man diskuterer, hvor længe behandlingen skal vare. Er der fx nye forhold, der taler for eller imod behandling, eller er der kommet ny viden om hormoner?
Hedeture kan også behandles med et hormonfrit præparat. Det er i form af en tablet, der tages på samme tidspunkt hver dag. Det virker fra første dag, men virker ikke på alle, og præparatet har ingen effekt på slimhinder eller knogler. Det kan i sjældne tilfælde skade leveren, så leverfunktionen skal kontrolleres med blodprøver undervejs i behandlingen.
Ved systemisk hormonbehandling er der en øget risiko for brystkræft. Risikoen afhænger af, hvor stor dosis du får og i hvor lang tid. Ved den mest almindelige behandling stiger risikoen med 2% (et ekstra tilfælde pr. 50 kvinder) efter 5 års behandling.
Risikoen er dog ikke den samme for alle kvinder. Overvægt øger risikoen, medens motion mindsker den. Derfor er det vigtigt at diskutere fordele og ulemper med sin læge, inden man starter på hormonbehandling.
For i øvrigt raske kvinder i 50'erne tyder forskningen på, at der, når alle sider af systemisk hormonbehandling tages i betragtning, er flere gavnlige end skadelige virkninger.
Der har været skrevet og talt meget om fordele, ulemper og bivirkninger ved hormonbehandling. Brug af hormoner i forbindelse med overgangsalderen er halveret siden først i 90'erne.
Den dosis, man i dag anbefaler ved hedeture, er kun det halve eller en fjerdedel af den, der tidligere blev anvendt. Ved behandling gennem huden (med spray, plaster eller gel) er en endnu lavere dosis effektiv.
De fleste mener, at der ikke er nogen væsentlig risiko ved at tage hormoner i nogle år ved generende hedeture. Andre mener, man skal undgå al hormonbehandling. Uanset, hvad man vælger, skal man føle sig tryg ved sit valg.
Kvinder, der har haft blodprop, brystkræft eller underlivskræft, bør tale med en gynækolog, før de begynder på hormonbehandling.
Tal med din læge, hvis du har gener i overgangsalderen, der påvirker din livskvalitet negativt. Det kan være problemer med slimhinderne og sexlivet, hedeture eller dårlig nattesøvn.
Du bør også kontakte lægen, hvis du bløder oftere, end du plejer.
Uden behandling forsvinder eller aftager hedeture normalt efter nogle år. Nogle er generet i mange år efter sidste menstruationsblødning.
Problemer med tørre og sårbare slimhinder i underlivet bliver dog ikke bedre med tiden. Effekten af hormonbehandling er god og dæmper generne hurtigt. Hormonfrie præparater, der fås i håndkøb, kan også have god effekt.
Den normale udvikling efter overgangsalderen er, at knogleskørhed, hjerte-karsygdomme og urinvejsinfektioner rammer oftere. Disse naturlige følger af aldring kan man til en vis grad forebygge med hormonbehandling, men kun så længe man bruger medicinen. Man anbefaler dog ikke hormonbehandling til at forebygge disse sygdomme, men kun til at mindske generne ved overgangsalder.
Efter overgangsalderen bliver en sund livsstil med fornuftig kost og fysisk aktivitet ekstra vigtigt, både for at forebygge hjertekarsygdomme og knogleskørhed.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Disclaimer: Patienthåndbogen