Stressinkontinens er en tilstand, hvor man ufrivilligt lader vandet i forbindelse med f.eks. hoste, nys eller er fysisk aktiv ("tisser i bukserne af grin")
Denne type inkontinens viser sig i form af dryp eller små mængder
Behandles først og fremmest med bækkenbundstræning, ændringer i livsstil, evt. lokal medicinsk behandling, og i nogle tilfælde med operation
Stressinkontinens er, når man ufrivilligt lader vandet (tisser) i forbindelse med hoste, nys eller andre aktiviteter, som øger trykket inde i maven og dermed på blæren. Bækkenbund og lukkemusklen giver efter, og man lækker små mængder urin.
Se animation om urininkontinens
Ufrivilligt tab af urin ved hoste, nys, løft eller fysisk aktivitet.
Ufrivilligt tab af urin uden samtidig trang til at lade vandet (tisse).
Lægen stiller diagnosen ud fra dels dine symptomer og en undersøgelse af dig. Det kan være en hjælp at føre et skema over vandladning i nogle dage. I særlige tilfælde kan der være behov for yderligere undersøgelser på sygehuset.
Lægen gennemgår den medicin du tager for at se, om der kunne være medvirkende årsager her. For at lægen kan finde frem til, hvilken type ufrivillig vandladning, det drejer sig om, kan det være til stor hjælp, at man fører et tredages skema over vandladningen.
Efter kvindens overgangsalder kan der opstå tegn på østrogenmangel. Det kan vise sig ved en mere sårbar slimhinde i skeden og urinrøret eller fremfald af skeden eller livmoderen. I de fleste tilfælde kan ens egen læge starte behandlingen.
Hvis lægen er usikker på diagnosen, eller behandlingen ikke hjælper, kan anden undersøgelse blive nødvendig. En urodynamisk undersøgelse foregår normalt på sygehuset og kan vise:
Hvor godt blæremusklen og lukkemusklen virker/samarbejder
Hvor meget blæren kan rumme, inden man får trang til at lade vandet og får lækage
Hvor god kontrol man har over blæren ved forskellige grader af fyldning
Hvorvidt blæren er overaktiv med pludselige sammentrækninger
Om blæren fylder og tømmer sig normalt
En kikkertundersøgelse af blæren udføres for at sikre, at slimhinden i blæren er normal. Undersøgelsen laves med en tynd og bøjelig kikkert.
De vigtigste årsager til stressinkontinens er
Fødsler - store børn
Overvægt, kronisk forstoppelse og hoste kan også øge risikoen
Mangel på det kvindelige kønshormon østrogen
Disse forhold kan føre til svækket bækkenbund, lukkemuskulatur eller lukkemekanisme ved blærehalsen.
Tilstanden er ikke arvelig.
Drik en passende mængde væske (typisk omkring 1–2 liter dagligt)
Gå på toilettet efter behov og undgå at “for en sikkerheds skyld” tisse for ofte
Undgå forstoppelse
Det kan være en god idé at lade vandet før fysisk aktivitet, som man ved kan føre til ufrivillig vandladning (f.eks. løb og dans)
Undgå overvægt
Rygestop da kronisk hoste øger trykket på blæren
Den vigtigste måde at behandle ufrivillig vandladning er ved at træne bækkenbunden. Det anbefales at få vejledning hos en fysioterapeut. Regelmæssige knibeøvelser styrker muskulaturen i blæren, underlivet og lukkemusklen:
Man kniber sammen, som om man skulle standse urinstrålen under vandladning
Øvelserne skal laves regelmæssigt hver dag over flere måneder
Det tager typisk mindst 3 måneder, før man mærker tydelig effekt
Behandlingen er effektiv, uden bivirkninger og gratis. Man skal være opmærksom på, at det tager tid, før træning af bækkenbunden for alvor hjælper. Virkningen hører op, hvis man holder op med at lave øvelserne.
Knibe-æg er en slags lodder med forskellig vægt, som placeres i skeden. De findes både i aflang og rund udgave. De virker antageligt ved, at vægten trykker mod bækkenbunden, som afgiver nervesignaler, der ubevidst medfører, at man kniber for at holde "ægget" på plads. Knibe-æg kan bruges som et supplement til træning, men virker ikke bedre end almindelig bækkenbundstræning
Ringpessar bruges især ved fremfald af livmoderen eller ved blærebrok, hvor operation ikke kommer på tale. Kvinderne får i den forbindelse et lokalt tilskud af det kvindelige kønshormon østrogen for at undgå, at der kommer tryksår i skeden
Tampon (menstruations- eller specialtype) giver støtte mod blæren, urinrøret og endetarmen. Kan hjælpe nogle kvinder ved fysisk aktivitet, men effekten er begrænset
Ved elektrostimulation anvender man små el-apparater, som afgiver strøm i korte pulsstød. Normalt placeres elektroderne i skeden. Strømmen stimulerer musklerne i bækkenbunden og urinrøret.
Elektrostimulation kan bruges som supplement, især hvis det er svært at knibe korrekt. Effekten er dog usikker på længere sigt.
Til hjælpemidler hører bleer, specialtrusser og lagenbeskyttere.
Flere af hjælpemidlerne kan i nogle situationer leveres gratis fra kommunens hjælpemiddelcentral.
Lokal behandling med østrogen i skeden kan hjælpe efter overgangsalderen. Der findes ikke medicin, som i sig selv effektivt kan helbrede stressinkontinens
Operation giver bedre og mere varige resultater end anden behandling.
De typisk anvendte former for operationer er:
Den hyppigste operation er en slyngeoperation, hvor et bånd lægges under urinrøret for at støtte det
Der findes forskellige måder at lægge slyngen på
Indgrebet udføres normalt i lokalbedøvelse, og man kan tage hjem samme dag
Sammenlignet med det større indgreb (kolposuspension) kan slyngeoperationen forbedre tilstanden hos de fleste og i nogle tilfælde helbrede den, men med færre komplikationer og kortere sygeperiode
Indsprøjtning af fyldstof rundt om urinrøret (periuretral injektion), skal ofte gentages
Traditionel operation (kolposuspension): overgangen mellem blæren og urinrøret (blærehalsen) løsnes og sys fast i den rigtige position. Indgrebet er efterhånden erstattet af Midurethral Sling (MUS) - tensionsfri vaginaltape. Det er en fællesbetegnelse for alle typer slyngoperationer, hvor et syntetisk bånd placeres under midturethra til behandling af kvindelig stressurininkontinens.
Man kan forebygge og behandle stressinkontinens ved øvelser, der styrker bækkenbunden eventuelt kombineret med vægttab og rygeophør.
Alt for mange kvinder affinder sig i årevis med at gå og småtisse i bukserne. Det er meget generende at dryppe i bukserne. Mange isolerer sig unødvendigt af frygt for bl.a. lugtgener eller holder op med at dyrke sport og anden fysisk aktivitet.
Der er gode muligheder for at behandle stressinkontinens. Man bør derfor kontakte sin læge, hvis man har generende ufrivillig vandladning.
Stressinkontinens er et problem, som ofte forværres med alderen. Ved korrekt brug og udnyttelse af de tilgængelige behandlinger er det muligt at helbrede eller bedre tilstanden hos langt de fleste.
Mange kvinder oplever urininkontinens, især efter overgangsalderen
Tilstanden er hyppigst omkring overgangsalderen
Stressinkontinens udgør halvdelen af alle tilfælde med ufrivillig vandladning
35-50 % har en blanding af stressinkontinens og urgency inkontinens (pludselig og stærk trang til at lade vandet, som ofte fører til større urinlækager)
Hos ældre ser man ofte en blanding af stress- og urgency inkontinens
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Disclaimer: Patienthåndbogen