Referencer
- Hunter MP, Goldin J, Regunath H. Pleurisy. 2026.. PubMed
Det engelske udtryk "pleurisy" betegner inflammation i pleura, som typisk fører til karakteristiske pleurale smerter, og som kan have en række underliggende årsager 1
Pleurasmerter
Er karakteriseret ved brystsmerter, som forværres ved dyb vejrtrækning, tale, hoste eller nysen
Smerten beskrives ofte som skarp og forværres ved bevægelse
Patienten indtager gerne en position, der begrænser bevægelserne på det afficerede område
Respirationssynkrone smerter kan føre til, at patienten klager over åndenød
Ikke usædvanlig
Pleura visceralis indeholder ingen nociceptorer eller smertereceptorer
Pleura parietalis er innerveret af somatiske nerver, som registrerer smerte, når pleura parietale bliver inflammeret
Inflammation i periferien af lungeparenchymet kan brede sig til pleurarummet og involvere pleura parietale, hvorved somatiske smertereceptorer aktiveres, og resultatet bliver pleurale smerter
Pleura parietale er innerveret af interkostalnerver. Smerten lokaliseres til den kutane udbredelse af disse nerver. N. phrenicus supplerer innervationen af den centrale del af diafragma. Når disse fibre aktiveres, refererer smerten til samme side af halsen eller skulderen
Andre alvorlige og livstruende tilstande skal udelukkes først, herunder lungeemboli, hjerteinfarkt og pneumothorax
Pleuritis betingede smerter er typisk lokaliseret til det område, som er inflammeret eller langs forudsigelige baner for refereret smerte
Hjerteinfarkt, lungeemboli, pneumothorax
Facetsyndrom
Midaldrende eller ældre patient
Retrosternale smerter, som ikke lindres af glycerylnitrat og varer længere end 30 minutter
Atypiske smerter med udstråling til ryg eller abdomen kan forekomme
Kan også debutere som akut hjertesvigt
Ofte kvalme, svimmelhed og dyspnø, samt påvirket cirkulation med hypotension
Diagnosen mistænkes ved typiske smerter og EKG-forandringer
Øget risiko postpartum, postoperativt, ved langvarigt sengeleje, rejser, p-pillebrug, rygning og ved trombose i underekstremiteterne
Symptomernes sværhedsgrad afhænger af emboliens størrelse - fra moderat dyspnø, hoste og forbigående pleurale brystsmerter til pludselig indsættende kraftige brystsmerter, udtalt dyspnø, hæmoptyse, cyanose, akut højresidig hjertesvigt og hurtig udvikling af shock
Få kliniske fund, ud over at patienten er generelt påvirket med takypnø, angst, nedsat iltmætning og oftest positiv d-dimer
Diagnosen stilles ved at sammenholde kliniske oplysninger med positiv resultat af spiral CT thorax med kontrast eller ventilations- og perfusionsskanning
Spontant opstået, forekommer særligt hos unge høje mænd (leptosome af bygning) og rygere
Akut indsættende, stikkende, respirationssynkrone, ensidige brystsmerter og dyspnø
I milde tilfælde få fund, i mere udtalte tilfælde rungende perkussionstone, svækket respirationslyd, cyanose
Obs. ventilpneumotorax med hypotoni, takykardi, svær åndenød og cyanose
Rtg. thorax viser pleural luft
Ses hyppigst i efterforløbet af hjerteinfarkt eller virale luftvejsinfektioner, sjældnere på grund af uræmi, malignitet, bindevævssygdomme eller som komplikation til åben hjertekirurgi
Feber, smerter centralt i brystet, som forværres ved respirationsbevægelser og i liggende stilling, bedres ved at sidde fremoverbøjet
Perikardiel gnidningslyd over hjertet, ofte transitorisk
Rtg. thorax kan give mistanke om tilstanden ved forstørret teltformet hjerteskygge
Ekkokardiografi er hovedmetoden til at påvise væske i pericardiet
Som regel bakteriel ætiologi, oftest blandt ældre og personer med svækket almentilstand
Produktiv hoste med gulgrønt eller rustfarvet ekspektorat, feber, nedsat almentilstand, ofte åndenød, hoste, evt. pleurasmerter
Bilyde hos ca. halvdelen, krepitation hyppigere end rhonchi; svækket respirationslyd og evt. dæmpning ved perkussion
Forhøjet CRP og neutrofile leukocytter
Diagnosen bekræftes ved rtg. thorax
Post-myokardialt infarktsyndrom (Dresslers syndrom, som er en autoimmun tilstand)
Postperikardiotomi syndrom
Asbestose
Inflammatorisk tarmsygdom
Familiær middelhavsfeber
Malign sygdom
Seglcelleanæmi
Viral - adenovirus, coxsackievirus, cytomegalovirus, Epstein-Barr virus, influenza, fåresyge, parainfluenza, respiratorisk syncytialt virus
Bakteriel - "Mediterranean spotted fever", parapneumonisk eller tuberkuløs pleuritis (hoste, subfebrilia, vægttab og træthed)
Parasitær - amøbiasis, paragonimiasis
Kendt systemisk lupus erythematosus eller reumatoid artritis
Sjælden, men er beskrevet ved betablokkere, cytostatika, simvastatin, nitrofurantoin m.fl.
Gentagne feberepisoder af 1-4 dages varighed forbundet med mave-, bryst- eller ledsmerter eller erysipelas-lignende udslæt
Afstamning fra Middelhavsområdet, evt. familiehistorie med middelhavsfeber
Klinisk undersøgelse er normal mellem episoderne. Under febertoppene (38-40°C) er der tegn til serositis (peritoneal irritation, pleural og/eller perikardiel gnidningslyd. Andre mulige fund kan være hævede led, ensidig erythem over strækkesiden på læggen, anklen og foden
Akut - minutter til timer
Tænk hjerteinfarkt, lungeemboli, spontan pneumothorax, traume
Subakut - timer til dage
Tænk infektion, inflammatorisk proces
Kronisk - dage til uger
Tænk malignitet, leddegigt, tuberkulose
Recidiverende
Tænk familiær middelhavsfeber, catameniel pneumothorax (hos kvinder pga. endometriose i pleura)
Smerter, som forværres, når patienten lægger sig ned, og som bedres, når patienten rejser sig op, giver mistanke om perikarditis5
Giver klinisk mistanke om lungeemboli, pneumoni og pneumothorax
Træthed, vægttab, nattesved, ledsmerter - kan indikere mindre almindelige årsager til pleurasmerter
Andre kendte sygdomme?
Medikamenter?
Rejser til eksotiske rejsemål?
Andre tilfælde af lignende gener i familien?
Almentilstand?
Smerter?
Gnidningslyd over lungerne
Er et klassisk tegn på pleurasmerter
Forekommer også hos ca. 5 % med pneumoni og 5 % med lungeemboli
Andre fund
Dæmpning og svækket respirationslyd og bilyde - tyder på pleuraeffusion eller pneumoni
Gnidningslyde over hjertet?
Tyder på perikarditis
Hyperresonans og reduceret bevægelighed af en hemithorax?
Tyder på pneumothorax
Hvis patienten er relativ upåvirket, og mistanken er til lungeemboli er lav, kan man eventuelt overveje D-dimer
Evt. EKG
Rtg. thorax
Aktuel undersøgelse både differentialdiagnostisk og til at afdække evt. pleuraeffusion
Evt. CT eller ventilations-perfusionsskanning af patienter med moderat til høj risiko for lungeemboli, eller som har en forhøjet D-dimer
Ved behov for omfattende udredning af patient med subakut og kronisk sygdom
Patient med akut opståede brystsmerter, hvor alvorlig underliggende sygdom er mulig
Håndteringen af pleurasmerter har to primære mål:
Få kontrol over smerterne
Diagnosticere og behandle underliggende sygdom
Paracetamol, og evt. NSAID
Bruges ofte initialt til at dæmpe smerterne
Morfika kan være påkrævet ved svære smerter
Referencer
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af