Lungebetændelse

Thomas Ringbæk

Speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Typisk sygehistorie, klassiske fund inklusiv stetoskopi og CRP-måling bruges til at stille klinisk diagnose

  • Et nytilkommet infiltrat på røntgen af thorax

Behandling

  • Uden kendt ætiologi: Antibiotika (AB) afhængig af, om infektionen er opstået indenfor eller udenfor hospitalet, om patienten er allergisk overfor penicillin, om der er tale om mild eller svær pneumoni

  • Mere bredspektret AB ved aspirationspneumoni og til udsatte patienter fx KOL, i.v.-misbrugere

  • Med kendt ætiologi gives målrettet AB

Henvisning

  • Ved iltmætning <92% eller hvis minimum 2 af følgende kriterier er tilstede:

    • Konfusion

    • P-karbamid >7 mM

    • Respirationsfrekvens >=30

    • Syst. BT <90 mmHg eller dia.BT <=60 mmHg

    • Alder >=65 år

Diagnose

Diagnostiske kriterier1,2,3

  • Typisk sygehistorie, kliniske fund inkl. stetoskopi og CRP-måling bruges til at stille klinisk diagnose

  • Et nytilkommet infiltrat på røntgen thorax

Inddeling (af hensyn til behandling og prognose)3,4

  • CAP: Samfundserhvervet pneumoni (community-acquired pneumonia)

  • HAP: Hospitalserhvervet pneumoni (hospital-acquired pneumonia, opstået >=48 timer efter indlæggelse) 

  • VAP: Respirator-associeret pneumoni (ventilator-acquired pneumonia, opstået >= 48 timer efter intubering) 

  • Aspirationspneumoni

  • Pneumoni forårsaget af COVID-19 er beskrevet i separat artikel.

Pneumoni inddeles/vurderes også i forhold til sværhedsgrad med CURB-65 2,4 eller CRB-65 scoresystem defineret ved: 

  • Confusio

  • Urea (P-karbamid) > 7 mM

  • Respirationsfrekvens ≥ 30/minut

  • Blodtryk < 90 mmHg systolisk el. ≤ 60 mmHg diastolisk

  • 65 (alder ≥ 65 år)

 Hver parameter giver 1 point ved positive fund. Samlet score angiver sværhedsgrad:

CURB-65/CRB-65 score

Sværhedsgrad

Mortalitet

Observationsniveau

0-1

Mild

1,2-6,9 %

Almen praksis eller ambulant

2

Moderat

15,5 %

Oftest hospital

3-5

Svær

15-40 %

Hospital. Overvej intensiv ved score 4-5

Sygehistorie

  • Sygdomsbilledet ved pneumoni viser betydelig variation, fra beskedne gener til alvorlig sygdom

  • Ofte forudgås sygdommen af en øvre luftvejsinfektion, men den kan også debutere akut

  • Typisk er hoste, ekspektorat, feber, dyspnø og påvirket almentilstand

    • De enkelte kliniske tegn har lav prædiktiv værdi, og den kliniske diagnose i almen praksis vil ofte være usikker uden billeddiagnostik

Mindre alvorlige tilfælde (CURB-65, score 0-1)

  • De fleste pneumonier i almen praksis er mindre dramatiske

  • Efter forudgående øvre luftvejsinfektion får patienten efter nogle dage en generende hoste

  • Ekspektorat bliver purulent, og evt. blodtilblandet, især ved bakteriel pneumoni

    • Ved atypisk pneumoni med Mycoplasma pneumoniae eller Chlamydia pneumoniae er der ofte tør hoste, men symptomerne kan ligne en pneumokokpneumoni

  • Vedvarende feber efter en uges sygdom er almindelig, men ofte er der kun feber om aftenen

  • Ofte er patienten moderat forpustet

Svær pneumoni (CURB-65; score 2-5)

  • I alvorlige tilfælde dominerer feber, dårlig almentilstand, åndenød og tegn på septisk shock

  • Pleurale smerter kan tilkomme

  • Hos ældre kan bevidsthedsplumring være et hovedsymptom

Kliniske fund 2

  • Respirationsfrekvensen er oftest normal hos voksne ved mindre pneumonier

    • Takypnø er et alvorlig tegn

  • Bilyde over lungerne kan høres hos ca. halvdelen

    • Lokaliseret krepitation er det mest almindelige og forekommer hos 20-40 % af patienterne

    • Men krepitation kan også høres ved lungefibrose og hjertesvigt - og er således ikke diagnostisk for pneumoni

  • Svækket respirationslyd kan høres over det afficerede lungeafsnit ved pleuraeffusion

  • Pleurale gnidningslyde høres sjældent, men har høj prædiktiv værdi for pneumoni

  • Dæmpning ved perkussion høres først og fremmest ved lobære pneumonier og er som regel et upålideligt fund ved bronkopneumoni

  • Perifer cyanose er et alvorligt tegn og kan tyde på sepsis og cirkulationssvigt

  • Konfusion er ofte fremtrædende hos ældre med pneumoni

  • Pulsoximetri

    • Er i de fleste tilfælde normal

    • PaO2 < 92 % kan være tegn på svær pneumoni, som kræver indlæggelse

Hos børn

  • Takypnø kan anvendes til at adskille pneumoni fra akut bronkitis hos små børn

    • Sensitivitet 74 %, specificitet 67 %

    • Takypnø defineres ved respirationsfrekvens

      • > 60 / min. hos børn under 2 måneder

      • > 50 / min. hos børn 2 - 12 måneder

      • > 40 / min. hos børn over 1 år

      • Høj feber kan også give takypnø (og takykardi)

  • Hos børn kan man også se lokaliserede interkostale indtrækninger

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Den kliniske pneumonidiagnose er som angivet usikker

  • CRP-test er nyttig

    • CRP > 50 mg/l ved kortere sygdomsvarighed end en uge støtter pneumonidiagnose

    • CRP i området 20-40 kan ses ved atypisk pneumoni, når sygdommen har stået på i mere end en uge

    • Sandsynligheden for bakteriel pneumoni stiger, jo højere værdien er og er usandsynlig ved CRP<20

      • Også influenza i akutfasen eller akut bronkitis, som har stået på i 2-5 dage, kan have CRP i området 50-100

      • CRP er også forhøjet ved lungeemboli eller hjerteinfarkt

  • PCR-prøve: skrab fra nasopharynx:

    • Giver hurtig identifikation af Mycoplasma pneumoniae og Chlamydia pneumoniae

  • Serologisk test:

    • IgM-antistoffer mod Mycoplasma og Chlamydia kan påvises efter en uges sygdomsvarighed og derfor mindre anvendelig i den akutte fase

  • Dyrkning

    • Ekspektorat benyttes ikke så ofte ikke i almen praksis, men bør foretages ved manglende respons på "empirisk antibiotikum" og overvejes ved kronisk lungesygdom som fx. bronkiektasi

Andre undersøgelser rekvireret af praktiserende læge

  • Evt. akut rtg. thorax for at bekræfte diagnosen og skelne tilstanden fra andre lungesygdomme

  • Evt. kontrol rtg. thorax for at påvise tilbagegang af de infiltrative lungeforandringer

    • Blandt ældre patienter hospitaliseret med radiologisk bekræftet lungebetændelse, vil der ikke længere være infiltrater hos ca. 75 % af patienterne efter ca. 12 uger

    • Patienter med komorbide tilstande og mere end én involveret lungelap vil have langsommere regression af forandringerne

Henvisning

  • Dårlige patienter med CURB-65/CRB-65 score 2 overvejes indlæggelse, og score 3-5 bør indlægges

  • Patienter med hviledyspnø eller PaO2 < 92 % bør indlægges

  • Man bør også overveje om patienter, som bor alene eller som har alvorlig underliggende sygdom, evt. skal indlægges

  • Ofte behov for indlæggelse af patienter uden milt, diabetikere, patienter med KOL eller hjertesvigt

Undersøgelser på sygehus

Pneumoni erhvervet uden for sygehus (CAP) 4

  • Ætiologisk agens

    • Patogen microorgamisme påvises hos <50% af patienter indlagt med CAP1

    • Blandt patienter med kendt mikrobiologisk ætiologi påvises virus i op til 40% af tilfældene.

    • Pneumokokker er den hyppigste påviste bakterie.   

    • Pneumokokker, H. influenzae og virus for alle aldersgrupper

    • Mykoplasma og C. pneumoniae forekommer oftest hos patienter under 60 år

    • Stafylokokker ses hos patienter over 60 år og efter influenza

    • Gramnegative stave er sjældent årsag til pneumoni erhvervet uden for institution

  • Diagnostiske undersøgelser

    • Røntgen thorax i 2 planer

    • Ultralyd anvendes, hvis kompetencen er tilstede

    • CT thorax hvis rtg. thorax ikke forklarer klinikken, hvis forløb ikke er forventet, eller ved svær CAP med indlæggelse på ITA 

    • Om muligt før opstart af antibiotika:

      • Bloddyrkning

      • Repræsentativ ekspektorat eller trakealsug til MDR (mikroskopi-dyrkning-resistens) samt PCR for atypiske agens (vanskelig hos børn)

      • Evt. nasopharyngsskrab for Clamydia Pneumonia og Mycoplasma, hvis sekret fra nedre luftveje ikke kan opnås

      • Nedre luftvejssekret til virus PCR i sæsonen (influenza, SARS-CoV-2 og muligt RVS)

      • Legionella Pneum. og Streptococcus Pneumonia antigener (LUT og PUT) i udvalgte situationer ex. svær CAP med indlagt på ITA, eller hvis det giver mening ift. valg af antibiotika

    • Kuldeagglutinintest ved mistanke om mykoplasmainfektion bruges ikke længere rutinemæssigt

    • Serologiske undersøgelser for mykoplasma/klamydia er ikke brugbare i det akutte forløb. I stedet anvendes PCR-prøver fra pharynx og nedre luftveje

    • Ved manglende behandlingsrespons eller klinisk forværring efter 48-72 timer, skal en anden mikrobiologisk agens overvejes f.eks. legionella, resistente bakterier, metastatisk infektion, anden sygdom, f.eks. tuberkulose

  • Behandlingsrespons

    • CRP kan måles for at kontrollere, om antibiotikabehandlingen virker, da niveauet falder hurtigt (halveringstid på ca. 18 timer), hvis den udløsende årsag (bakterierne) fjernes

      • Overvej procalcitonin måling efter behandling i 24-48 timer og seponering af antibiotika ved værdier =< 0,25 mikrog/L

Pneumoni erhvervet på sygehus (nosokomiel pneumoni=HAP)

  • Ætiologisk agens

    • Ved pneumoni de første 4 døgn af sygehusopholdet er pneumokokker og H influenzae hyppigst, derefter er der øget risiko for infektion med gramnegative stave, stafylokokker eller P aeruginosa

    • Hos neutropene patienter kan svampeinfektion være aktuel

  • Diagnostiske undersøgelser (se ovenfor)

    • Kolonisering af de øvre luftveje med gramnegative stave, Pseudomonas eller gærsvampe er almindelig og ikke altid ensbetydende med infektion

    • Intuberede patienter er ofte koloniseret også i nedre luftveje

Aspirationspneumoni

  • Ætiologisk agens

    • Ofte blandingsflora inkl. anaerobe bakterier

  • Diagnostiske undersøgelser

    • Vurder behovet for undersøgelse af bronkoalveolær skyllevæske (BAL)

    • Bakteriologisk undersøgelse af ekspektorat/trakealsekret er af usikker værdi

Differentialdiagnoser og komorbiditet

  • Bronkitis - bedre almentilstand, hurtigere fald af temperatur og CRP-værdier

  • Astma - obstruktion dominerer

  • KOL - eksacerbation hos kendt KOL patient kan føre til pneumoni

  • Hjertesvigt - dyspnø er hovedsymptom, afebril, CRP normal eller let forhøjet

  • Tuberkulose - obs. risikogruppe: indvandrere og ældre

  • Lungeemboli - ca. 50 % påviselige DVT, evt. anden risikofaktor. Kan være vanskelig at skille fra pneumoni

  • Lungekræft - som regel afebril, men kan være umulig at skille fra pneumoni i akut fase

Behandling

Behandlingsmål

  • Eliminere infektion

  • Undgå død hos alvorligt syge

  • Lindre symptomer

Generelt om behandlingen

  • Behandlingsmæssigt skelnes der mellem forskellige typer pneumoni

    • Pneumoni erhvervet uden for sygehus (CAP)

    • Pneumoni erhvervet i løbet af sygehusopholdet  (nosokomiel=HAP)

    • Aspirationspneumoni

    • Pneumoni med kendt micobiologisk ætiologi 

  • Behandling indledt indenfor 4-8 timer er forbundet med lavere mortalitet for indlagte patienter

Håndtering i almen praksis

  • Stilling til antibiotika 

  • Ved gentagende pneumonier henvises til nærmere undersøgelse herunder bronkiektasier og lungekræft

  • Vaccination mod influenza, Covid-19, RSV og pneumokokker til udvalgte 

Råd til patienten

  • Patienten skal holde sig indendørs og undgå belastende fysisk aktivitet

Medicinsk behandling uden for sygehus

Antibiotikavejledning. CRP-niveau og empirisk antibiotikum:
  • <20: undlad antibiotikum

  • 20-100: overvej en "vent og se-recept " på antibiotikum, som indløses hvis symptomerne forværres

  • >100: bør tilbydes antibiotikum

    • De fleste svære pneumonier erhvervet uden for sygehus skyldes pneumokokker. Førstevalg er derfor phenoxymetylpenicillin

    • Dosering voksne: Enten penicillin V: 2 mill. IE x 3 i 5 dage eller penicillin 1MIE x 4 i 5 dage

    • Dosering børn: Penicillin V: 0,03 MIE/kg x 3 i 5 dage.

    • Penicillinallergi, eller sandsynlig mykoplasma pneumoni: Dosering: Clarithromycin 500 mg x 2 i 5 dage (børn 7,5 mg/kg x 2 i 5-7 dage) eller roxitromycin 300 mg x 1 i 5 dage eller roxitromycin 150 mg x 2 i 5 dage

Medikamentel behandling på sygehus4

Pneumoni erhvervet udenfor sygehus (CAP) og ukendt ætiologi (empirisk behandling). 5 dages behandling medmindre mikrobiologien indikerer andet.

Score

1. valg antibiotikum

Penicillinallergi

CURB-65: 0-2

IV/PO: Benzylpenicillin 2 MIE x 4 

Makrolid i.v. eller po. ex. Clarithromycin iv. 500 mg x 2

CURB-65: 3-5 

IV/PO: Benzylpenicillin 2 MIE x 4 evt. + Makrolid 

IV: Cefuroxim 1,5 g x 3 + Makrolid 

PO: Makrolid

CURB-65: 3-5*

IV: Piperacillin/tazobactam 4 g x 4 + Makrolid

PO: Amoxicillin 1 g x 3

IV: Cefuroxim 1,5 g x 3  + Makrolid

PO: Makrolid 

*) komplicerende faktorer eks. radiologisk involvering af flere segmenter, SatO2<92 %, sepsis med organdysfunktion eller behov for mekanisk ventilation

Undtagelser:vPneumoni erhvervet udenfor Nordeuropa: Ceftriaxon iv. 2 g x 1 eller moxifloxacin 400 mg x1 i.v./po.

Pneumoni erhvervet på hospital (HAP) og ukendt ætiologi (empirisk behandling). 7 dages behandling medmindre mikrobiologien indikerer andet.

 Sværhedsgrad

 

 Intravenøs

 Peroral

 Let-moderat

Førstevalg 

Piperacillin/tazobactam 4 g x 4 

Amoxicillin 1000 mg x 3

Alternativ

Cefuroxim 1,5 g x 3

Moxifloxacin 400 mg x 1

 Svær

(hvis respirator eller septisk shock)

Førstevalg

Piperacillin/tazobactam 4 g x 4 +Makrolid

Sjældent relevant 

Alternativ

Meropenem 1 g x 3 + Makrolid

Sjældent relevant

Ventilator-associeret pneumoni (VAP). 5-7 dages behandling med mindre mikrobiologien indikerer andet

Intravenøst

Peroralt

Førstevalg

Piperacillin/tazobactam 4 g x 4

Sjældent relevant

Alternativ

Meropenem 1 g x 3

Sjældent relevant

Aspirationspneumoni. 7 dages behandling med mindre mikrobiologien indikerer andet.

 

 Intravenøst

 Peroralt

 Førstevalg

 Piperacillin/tazobactam 4 g x 4

 Amoxicillin/clavuransyre 500/125 mg x 4 

 Alternativ

 Cefuroxim 1,5 g x 3 + metronidazol 500 mg x 3

 Moxifloxacin 400 mg x 1

Pneumoni erhvervet udenfor sygehus og kendt ætiologi

Behandling justeres i henhold til nedenstående tabel, når der foreligger mikrobiologisk ætiologi. Husk at kontrollere, at bakterien er følsom for det foreslåede præparat

 Mikroorganisme

I.V. behandling

Peroral behandling

Min. behandlingstid

 Pneumokokker

Benzylpenicillin 2 MIE x 4

Ved allergi: Cefuroxim 1,5 g x 3

Phenoxymethylpenicillin 2 MIE x 4

Ved allergi: Makrolid

5-7 dage

Staf.aureus, Penicillin-følsom

Penicillin 2 MIE x 4

Ved allergi: Cefuroxim 1,5  x 3

Penicillin 2 MIE x 4

Ved allergi: Clindamycon 600 mg x 3

5-7 dag

Staf.aureus, Methicillin-følsom

Cloxacillin 1 g x 4

Ved allergi: Cefuroxim 1,5 g x 3

Dicloxacillin 1 g x 4 

Ved allergi: Clindamycin 600 mg x 3

5-7 dage

Staf.aureus, MRSA

Vancomycin 1 g x2

Ved allergi: Linezolid 600 mg x2

Clindamycin 600 mg x 3

 

5-7 dage 

 Hæmophilus influenza

 Ampicicillin-følsom

Ampicillin 2 g x 4

Ved allergi: Cefuroxim 1,5 g x 3

Amoxicillin 1 g x 3

Ciprofloxacin 500 mg x 2

5-7 dage

 Hæmophilus influenza

 Ampicicillin-resistent

Piperacillin/tazobactam 4/0,5 g x 3 eller

Amoxicillin/clavuransyre x 3 

Ved allergi: Cefuroxim 1,5 g x 3

Amoxicillin/clavulansyre 500/125 mg x 4

Ved allergi: Ciprofloxacin 500 mg x 2 

5-7 dage

 Legionella

Makrolid

Ved allergi: Ciprofloxacin 400 mg x 2

Makrolid 

Ved allergi: Ciprofloxacin 500 mg x 2

5-7 dage

Mycoplasma pneumoniae

Makrolid

Alternativt: Moxifloxacin 400 mg x 1

Makrolid

Alternativt: Moxifloxacin 400 mg x 1

5-7 dage

 Chlamydia pneumonia

Makrolid

Alternativt: Ciprofloxacin 400 mg x 2 

Makrolid

Alternativt: Ciprofloxacin 500 mg x 2 

5-7 dage

Chlamydia psittaci

 Doxycyclin 100 mg x2

el. Makrolid

 Doxycyklin 100 mg x 2 

el. Makrolid

5-7 dage

 Moraxella catarrhalis

Piperacillin/tazobactam 4/0,5 g x 3

Amoxicillin/clavuransyre x 3 

Ved allergi: Cefuroxim 1,5 g x 3

Amoxicillin/clavulansyre 500/125 mg x 4

Ved allergi: Ciprofloxacin 500 mg x2

5-7 dage

Pseudomonas aeruginosa

Piperacillin/tazobactam 4/0,5 g x 4 

+ Ciprofloxacin 750/600 mg x 2 (PO/IV) eller tobramycin doseret ift. S-niveau

Ikke mulig

10-14 dage

Makrolid: Roxithromycin 150 mg x 2 PO. Azithromycin 500 mg x 1 IV/PO. Clarithomycin 500 mg x 2 IV/PO

Ved influenza A og B mild-moderat svær pneumoni anvendes Tamiflu og ved svær pneumoni Zanamivir.

Behandlingsrute

  • Hos immunkompetente uden livstruende infektion er perorale antibiotika lige så effektive som intravenøse, og de bidrager til kortere sygehusophold

Anden behandling

  • Ilttilskud ved hypoxæmi

  • Patienten bør holde sig varm og drikke rigeligt

  • Hurtig mobilisering

  • Fokus på ernæringsstatus evt. samråd med klinisk diætist

  • Fokus på synkefunktion. En stor del af CAP hos ældre patienter skyldes aspiration

  • Hostedæmpende medicin bør undgås på grund af fare for sekretstagnation, men kan gives ved generende tør hoste, som holder patienten vågen om natten

  • Fysioterapi kan være nyttig for at løsne sekretet hos generelt svækkede patienter

  • Eleveret hovedgærde

Forebyggende behandling

  • Der er flere pneumokokvacciner på markedet. For indikationer og valg af vaccine se i artiklen ”Pneumokokvaccine, Voksne"

  • Patienter uden milt

    • Kan udvikle alvorlig pneumoni hurtigt og bør derfor vaccineres og udstyres med en beredskabspakke med penicillin eller tilsvarende

  • Influenzavaccine

  • Covid-19-vaccination

  • RSV-vaccination

    • Til gravide for at beskytte barnet efter fødslen. 

    • Ældre (+60 år) med KOL kan få tilskud 

Opfølgning

Plan

  • Patienter som behandles uden for sygehus, skal informeres om at kontakte læge ved forværring, eller hvis der ikke er bedring efter 2-3 dage efter start af antibiotika

  • Overvej kontrol efter en uge for at sikre, at sygdommen er på retur. En måling af CRP vil være relevant

  • Rygere over 40 år og andre personer med øget risiko for lungekræft bør kontrolleres med rtg. thorax efter 6 uger, eventuelt før ved langsom fremgang

  • Ved langvarig hoste eller åndenød kan det også være aktuelt at undersøge patienten for tilgrundliggende lungesygdom, f.eks. med spirometri

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Der er en stor variation i sværhedsgraden af pneumoni, afhængig af det ætiologiske agens og patientens immunapparat

    • Mange får pneumoni i terminalfasen af anden alvorlig sygdom

    • Hvis en stor del af lungevævet bliver angrebet, som ved lobær pneumoni, kan der udvikles en alvorlig hypoksæmi. Særligt udsatte er patienter med i forvejen nedsat lungefunktion

  • Bakterielle pneumonier, især pneumokokpneumoni, kan give sepsis

  • Generelt kan patienten forvente følgende:

    • 1 uge: feberfri

    • 4 uger: markant mindre produktiv hoste

    • 6 uger: markant mindre hoste og åndenød

    • 3 mdr.: få lungesymptomer men ofte træt

    • 6 mdr.: langt de fleste føler sig habituelle

Komplikationer

  • Lungesvigt

  • Lungeabsces - især ved staf. aureus

  • Empyem

  • Sepsis

Prognose

  • De mest alvorlige pneumonier har en betydelig øget dødelighed, særligt blandt ældre og svækkede patienter

  • 80 % behandles uden for sygehus, og blandt disse er mortaliteten under 1 %

  • Blandt indlagte er mortaliteten 5-15 %

  • Blandt de sværest pneumonier med indlæggelse på ITA er mortaliteten tæt på 50%

  • Samlet letalitet er i størrelsesorden 2-5 % 

  • Genindlæggelse indenfor 30 dage ses hos 8,8% og indenfor 6 mdr. hos ca. 20%

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Infektion i lungevæv med involvering af de distale lungeafsnit (alveoler)

  • Sygdommen kan også involvere bronkier, bronkioler og pleura. Anatomisk opdeling:

    • Bronkopneumoni, lokaliseret infektion, som også omfatter bronkier og bronkioler

    • Pleuropneumoni, perifer pneumoni, som også involverer pleura og giver pleural effusion

    • Lobær pneumoni, en hel lungelap er involveret

    • Interstitiel pneumoni, inflammation i interstitielt væv uden eksudat i alveoler, kan forekomme ved virus pneumoni. Lignende affektion ses ved inflammatoriske tilstande uden egentlig infektion (f.eks. lægemiddel-induceret alveolitis)

  • Der er en stor variation i sværhedsgraden af sygdommen

Forekomst

  • Forekommer hyppigst hos spædbørn og gamle

  • Øget forekomst hos rygere, immobile, patienter med KOL, astma, diabetes, svækket immunsystem og svækket synkerefleks 

  • Incidens

    • Ca. 5-8 pr 1.000 indbyggere får pneumoni i løbet af et år

    • Internationale data viser årsincidens på 12/1000, mest udtalt om vinteren og blandt de yngste og ældste

      • < 1 år: 30-50/1000

      • 15-45 år: 1-5/1000

      • 60-70 år: 10-20/1000

      • 71-85 år: 50/1000

Ætiologi og patogenese

  • Det infektiøse agens er blevet inhaleret ned i alveolerne eller har sekundært spredt sig fra bronkierne fra en pågående bronkitis

  • I de fleste tilfælde bliver den mikrobiologiske agens ikke verificeret

  • De mest alvorlige pneumonier:

    • Hyppigst forekommende er pneumokokker

    • Legionella, som ses både som importeret sygdom og endemisk

    • Hemophilus influenzae (H-I) og Moraxella Catarrhalis ses ofte hos patienter med KOL, og efterhånden er H-I hos indlagte næsten lige så hyppig som Streptococcus pneumoniae 

    • Svær influenza kan give en alvorlig pneumoni

  • Mindre alvorlige

    • Såkaldt atypisk pneumoni forårsaget af Mycoplasma pneumoniae eller Chlamydia pneumoniae, og virusinfektioner

    • Atypiske pneumonier og virale pneumonier kan dog være alvorlige hos spædbørn, gamle og svækkede patienter

  • Pneumonitis

    • Når betændelsen skyldes en immunologisk reaktion og ikke en infektion, f.eks. bivirkning til medicin (methotrexat, amiodaron eller nitrofurantoin) eller inhalation af toksisk substans, kaldes sygdommen ofte pneumonitis og omtales i interstitiel lungesygdom

Mikrobiologiske årsager i relation til hvor pneumonien er opstået

  • Uden for sygehus 

    • S pneumoniae, M pneumoniae, H influenzae, C pneumoniae, respiratoriske virus og Influenza

  • Sygehuspatienter, uden for intensivafsnit

    • S pneumoniae, M pneumoniae, C pneumoniae, H influenzae, Legionella spp, respiratoriske virus og Influenza

  • Sygehuspatienter på intensivafdeling

    • S pneumoniae, Legionella spp, H influenzae, gramnegative bakterier, S aureus

  • Infektioner kan også skyldes flere bakterier samtidig

Disponerende faktorer

  • Patienter med svækket hosterefleks og synkerefleks har øget risiko for pneumoni

  • Følgende tilstande disponerer til pneumoni:

    • Højt alkoholforbrug, tobaksrygning, hjertesygdom, DM, KOL og høj alder

  • Akut bronkitis

  • Sinuitis

  • Bronkiektasier

  • Cystisk fibrose kan give gentagne pneumonier

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Link til patientinformation

Animationer

Link til vejledninger

Illustrationer

Billeder

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Vaughn VM, Dickson RP, Horowitz JK, Flanders SA. Community-Acquired Pneumonia: A Review. JAMA. 2024; 332.; 1282-1295. PubMed
  2. Reyes LF, Conway Morris A, Serrano-Mayorga C, Derde LPG, Dickson RP, Martin-Loeches I. Community-acquired pneumonia. Lancet. 2025; 406.; 2371-2388. PubMed
  3. Torres A, Cilloniz C, Niederman MS, Menéndez R, Chalmers JD, Wunderink RG, van der Poll T. Pneumonia. Nat Rev Dis Primers. 2021; 7.; 25. PubMed
  4. National Retningslinje for håndtering af Voksne Patienter indlagt med Pneumoni. 2. udgave, 2025. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Thomas Ringbæk

Overlæge, dr.med., Lungemedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital

Annika Norsk Jensen

Speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen