Fald er hyppigt
Omkring 1/3 af alle mennesker over 65 år falder en eller flere gange om året
Kvinder falder oftere end mænd
I ca. 5 % af tilfældene medfører faldet et brud, oftest i håndled, hofte eller i ryg
Undgå fald
Fald hos ældre fører ofte til brud. Har en ældre person fået konstateret knogleskørhed, eller tidligere haft brud på knogler i arm, hofte eller ryg, er det af særlig stor betydning at få talt om, hvordan man forebygger og får justeret forholdene derhjemme, så man undgår fald.
Tips til at undgå fald
Synskontrol og korrekte briller uden overgang, da nedsat syn påvirker balanceevnen
God belysning
Se kritisk på forbruget af medicin. Især beroligende medicin, sovemedicin og anden nervemedicin vil ofte føre til, at man bliver svimmel, usikker og har tendens til at falde. Også medicin mod forhøjet blodtryk og hjertemedicin kan medføre, at man bliver svimmel og kan falde
Undgå løse tæpper og måtter. Overvej at skridsikre tæpper
Fjern dørtrin og andre forskelle i niveau mellem rum
Telefonen skal stå let tilgængelig
Køkkenredskaber indenfor rækkevidde
Skridforebyggelse i badeværelset
Mulighed for at sidde i badet
Håndgreb på bad og toilet
Muligheder for at hæve toiletsæde, seng eller stole
Træning og fysisk aktivitet for at vedligeholde styrke og balance
Læg spadsereturene i dagslys eller på steder med god belysning af gade/vej
Stok, rollator eller lignende hjælpemidler
Fokus på ernæring, vægttab og nedsat fødeindtag øger risikoen for fald
Begrænset indtag af alkohol
Hoftebeskyttere
Ældre på plejehjem, som har knogleskørhed og stor risiko for fald og brud, kan overveje at anvende hoftebeskyttere. Det er vigtigt at anvende dem i alle situationer med risiko for fald - også om natten.
Vil du vide mere?